Lars Krarup bliver ny bestyrelsesformand i Danske Spil
Tidligere mangeårig borgmester i Herning Kommune, Lars Krarup, bliver ny bestyrelsesformand i Danske Spil.

På baggrund af en indstilling fra Finansministeriet indtræder Lars Krarup i forbindelse med en ekstraordinær generalforsamling den 3. juni 2025 som ny bestyrelsesformand i Danmarks statsejede spilleselskab Danske Spil.
Udover sit mangeårige politiske virke som borgmester i Herning har Lars Krarup stor erfaring fra bestyrelsesarbejde bl.a. som bestyrelsesformand i både Realdania og Team Danmark.
Lars Krarup har igennem sit professionelle virke arbejdet med virksomhedsledelse, sport, kultur, underholdning og fællesskaber i forskellige afskygninger og han ser frem til sin nye opgave i Danske Spil:
”Jeg er meget glad for den tillid, som er vist mig. I mit virke som borgmester og i idrætslivet har jeg på nærmeste hold oplevet, hvordan Danske Spils overskud understøtter både små, store og professionelle fællesskaber, og det er et privilegium at bidrage til fortsat at sikre det økonomiske fundament for det danske foreningsliv og tusindvis af gode formål. Danske Spil er en særdeles vigtig samfundsaktør, ikke kun fordi selskabet hvert år samler 1,9 millioner danskere om drømmen om at vinde til gavn for fællesskabet, men også fordi lønsomhed og ansvarlighed går hånd i hånd, når Danske Spil går forrest for et mere ansvarligt spilmarked,” siger Lars Krarup.
Samtidig med udnævnelsen af en ny formand bliver DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen valgt som næstformand for Danske Spil, hvilket hun første gang blev valgt til i 2022.
Om Danske Spil
- Med 81 pct. af aktiekapitalen er staten hovedaktionær i Danske Spil. De to idrætsorganisationer Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI ejer hver 9,5 pct. af Danske Spil.
- Danske Spil blev etableret i 1948 med det formål at grundfinansiere Danmarks sports- og foreningsliv.
- Overskuddet fra Danske Spils lotterier går til udlodningsmidlerne, som via en politisk bestemt model under Kulturministeriet uddeles til små og store fællesskaber indenfor idræt, kultur, natur og sociale formål. I 2024 slog Danske Spils bidrag til udlodningsmidlerne rekord med over 1,8 milliarder kroner.
- Overskuddet fra Danske Licens Spil, som udbyder spil på den liberaliserede del af spillemarkedet, tilfalder ligeledes staten.
- Danske Spils samlede samfundsbidrag var i 2024 på 3.282 mio. kr., hvilket dækker over udlodningsmidler, udbytte samt skatter og afgifter.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Én af de 11 Lotto vindere, der deler 16 millioner har teori om mystisk gevinst19.5.2025 16:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig Lotto vinder fra Horsens er helt ok med at dele kæmpe gevinst med 10 andre. ”På denne måde gør du også mange flere mennesker glade,” siger han, og kommer med sin egen teori om, hvorfor så mange ramte plet.
Helt skørt: 11 danskere rammer 7 rigtige i Lotto18.5.2025 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire uger uden en vinder af Lottos førstepræmie, ramte hele 11 danskere plet lørdag aften: De får hver især 1,4 skattefrie millioner kroner.
Danskerne vinder tocifret millionbeløb hos Danske Spil, hvis Sissal går hele vejen17.5.2025 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse
Den danske sang er overraskende i Eurovision-finalen, og det kan mærkes hos Danske Spil: Danskerne kan samlet vinde op mod 20 millioner kroner, hvis Sissal trodser alle odds.
Lotto vinders venner bor over 8.000 km væk: ”Vi har villet besøge dem i 10 år – nu gør vi det!”16.5.2025 10:45:57 CEST | Pressemeddelelse
En særdeles heldig mand fra Odense vandt 1.000.000 på sit abonnement i Lotto: En del af pengene skal - til ungernes store begejstring - gå til en rejse, familien har ønsket sig i et helt årti.
Danske Spil om Eurovision: ”Det bliver nervepirrende tæt!”15.5.2025 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har ikke været med i finalen ved Eurovision siden 2019 - og det bliver tæt, tæt, tæt, om det endelig bliver i år, vi går videre fra semifinalen (men danskerne tror på overraskelsen).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum