FOA: Psykiatriaftale giver håb for reelt løft af psykiatri
Aftalen om psykiatriplanen peger i den rigtige retning og giver håb om reelle og vigtige forbedringer af psykiatrien, mener sektorformand i FOA Tanja Nielsen.

”Alt det, der bliver givet midler til, er områder, som har brug for et betydeligt løft. Der er lutter fornuftige tiltag på vej – både forebyggende indsatser og hjælp til psykisk syge, som akut har brug for hjælp. Så jeg er rigtig glad for, at psykiatriplanens midler nu endelig kan komme ud at arbejde, der hvor de skal,” siger Tanja Nielsen, sektorformand for Social og Sundhed i FOA.
I aftalen er der nu lagt en plan for, hvordan den sidste del af midlerne i den 10-årige psykiatriplan, som blev vedtaget i efteråret 2023, skal fordeles. I alt 2,6 milliarder af aftalens samlede ramme på 4,6 milliarder er der forhandlet om.
”Det er en god aftale med reelle tiltag. Det er varige midler, så det er både tiltrængt og godt, og aftalen rummer en lang række gode initiativer blandt andet til de sværest syge, sådan som FOA har ønsket. Det er vigtige forbedringer, der peger i den rigtige retning. Det giver mig håb,” siger Tanja Nielsen.
Af tiltag, som hun er begejstret for, kan nævnes, at der gives flere midler til udgående teams i psykiatrien. Der afsættes midler til flere akuttilbud og nye afklaringspladser. Samtidig er der sat flere midler af til at udvikle de nye lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge.
”Det er så vigtigt, at børn og unge ikke skal vente på at få hjælp, og at vi griber dem tidligt. Det kan også være altødelæggende for familier at vente på hjælp, hvis et barn har psykiske vanskeligheder, så her kan vi gøre en vigtig forskel for rigtig mange og en indsats, som kan have afgørende betydning for mange unge menneskers mentale sundhed fremadrettet,” siger Tanja Nielsen.
Aftalen afsætter også midler til kompetenceudvikling blandt ansatte i socialpsykiatrien. Og det er helt afgørende, mener Tanja Nielsen, for kun godt halvdelen af de ansatte på området har en relevant faglig baggrund. Til næste år er der således afsat fire millioner til et kompetenceløft. Beløbet stiger derefter til 21 millioner i 2027 og dernæst til henholdsvis 103 millioner i årene 2028-29 og 171 millioner i 2030.
”Der mangler allerede i dag personale med den rette faglighed til at tage sig af nogle af de mest syge borgere, vi har i samfundet. Derfor ville jeg ønske, at vi med aftalen kunne komme hurtigere i gang med et højere beløb til kompetenceløft. For behovet er virkelig stort. Så lige på det område har vi fortsat en opgave i at sikre et solidt kompetenceløft,” siger Tanja Nielsen.
”Nu er opgaven at gøre planen til virkelighed. I FOA står vi på spring med løsningsforslag, og vi er klar til det fortsatte samarbejde for en bedre psykiatri i Danmark – det er så vigtigt,” afslutter Tanja Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkOm FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
Ny undersøgelse: Mindre tid til omsorg i ældreplejen14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre ud af fire ansatte i ældreplejen løber stærkere, og har fået mindre tid til den enkelte borger i løbet af de seneste to år, det viser en ny rundspørge blandt FOA’s medlemmer.
FOA: Ansatte i dagtilbud har mindre tid til børnene13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods lov om minimumsnormeringer melder ansatte på børneområdet om et stigende arbejdspres og mindre tid til det enkelte barn. Det viser en ny undersøgelse fra FOA.
Bunker af unge får afslag på pædagogisk uddannelse5.11.2025 10:21:02 CET | Pressemeddelelse
Trods massiv mangel på uddannet personale i både dag- og botilbud, har over 1.200 unge i år fået afslag på at blive optaget på pædagogisk uddannelse. Meningsløst, mener sektorformand i FOA.
FOA står klar med krav til overenskomstforhandlinger30.10.2025 16:23:31 CET | Pressemeddelelse
Løft lønnen. Fleksibilitet og fritvalgsordning. Sådan lyder nogle af de krav, som FOAs medlemmer vil have forbundet til at kæmpe for ved de kommende overenskomstforhandlinger, OK26. I dag har forbundets hovedbestyrelse udtaget de krav, som FOA vil prioritere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum