Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring
19.5.2025 14:14:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.

Allerede i november sidste år lancerede Andelskassen sin strategi frem mod 2030. Her er et af de centrale indsatsområder et markant øget fokus på familieformue-rådgivning. Et vigtigt punkt i strategien er derfor også at etablere et formuecenter i København. Formuecentret i København er nu en realitet, og det er en formuecenterdirektør med solid erfaring, man har valgt til at stå i spidsen for centret og det hold, man nu er i gang med at rekruttere.
Lars Kastrup kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i Ringkjøbing Landbobank i Holte, og på hans cv finder man også job inden for investerings- og formuerådgivning i Lægernes Bank, Alm. Brand Bank og Nykredit.
At Lars Kastrup har sagt ja til at stå i spidsen for Private Banking-området i København, skyldes især, at han allerede fra det første møde med Andelskassen kunne høre, at der var vægt bag ordene. Det at være noget for de formuende kunder gennem relationer, rådgivning, viden og attraktive værditilbud, det var noget, man ville.
”Og det gælder ikke bare her i København, men også i Aarhus, som kommer til at huse bankens hovedsæde, et formuecenter og nye rådgivningscentre. Den samlede indsats i København og Aarhus er for mig med til at understrege ambitionen – og den tiltaler mig,” lyder det fra Lars Kastrup.
Noget af det, der også har vægtet højt hos Lars, er Andelskassens store fokus på den gode og tillidsfulde rådgivning, som for ham blandt andet betyder tillid og modet til at sige tingene lige ud.
”Jeg ser frem til at opbygge tætte relationer med Andelskassens eksisterende og kommende kunder. Men også til at udbrede bankens meget attraktive Private Banking-koncept. Et koncept, som er med til at understøtte, at vi ser de formuende kunder, fordi det taler direkte ind i deres behov,” fortæller Lars Kastrup.
De første arbejdsdage har Lars Kastrup blandt andet brugt på et onboarding-forløb på Andelskassens hovedsæde, hvor han har haft møder med en række af de nye kolleger.
”Det tegner godt. Mine nye kolleger er meget imødekommende og glade. Og jeg tror på, at det er grundlaget for at have glade og tilfredse kunder. Så jeg ser frem til sammen med kollegerne at øge kendskabet til Andelskassen over for omverdenen - og også over for de nye kolleger, jeg skal være med til at ansætte i vores formuecenter i Nordhavn,” siger Lars Kastrup.
Privat bor Lars Kastrup sammen med sin hustru i indre København. Sammen har de to voksne døtre. Både Lars og hans hustru værdsætter at rejse og gerne til fjerne destinationer, hvor bl.a. Peru, Nepal og Japan allerede er besøgt. Når det gælder motion, er det landevejscykling, der trækker, mens fodbold bliver fulgt fra tribunerne og tv – og her lægger Lars ikke skjul på, at han er inkarneret Barcelonafan.
Nøgleord
Kontakter
Mette BerntKommunikations- og marketingchefKommunikation og Marketing
Tlf:87993033meb@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum