Energiprojekt kan gøre Viborg Kommune selvforsynende med grøn strøm
21.5.2025 19:26:25 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
En energiklynge ved Vinge med både solceller, vindmøller og biogasanlæg er det sidste af de tre særskilte projekter i Energipark Tjele. Med byrådets godkendelse af Vinge-projektet kan det tredje ben i den store energipark nu sendes i høring.

787.000.000 kWh – eller 787 gigawatt-timer (GWh) – strøm.
Det svarer til det samlede årlige elforbrug for cirka 200.000 gennemsnitlige danske husstande, viser tal fra Energistyrelsen.
Det er samtidig mængden af strøm, som energiprojektet i Vinge ventes at kunne producere hvert år med blandt andet 430 hektar solcelleanlæg og 14 planlagte vindmøller.
Planforslaget for projektet er nu vedtaget af byrådet, og det betyder, at det sidste af de tre projekter, der tilsammen udgør Energipark Tjele, er klar til offentlig høring.
Planforslag i offentlig høring - borgermøde den 11. juni
Inden projektet ved Vinge kan gennemføres, skal der bl.a. vedtages en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen.
Planforslaget for energiklyngen ved Vinge sendes i offentlig høring i uge 23 og frem til den 15. august.
Viborg Kommune holder desuden borgermøde om Energipark Tjele onsdag den 11. juni 2025 kl. 17.00–19.00 i Tjelecenteret, Tjelevej 9. Her kan interesserede høre mere og stille spørgsmål.
Endelig er der nedsat en lokal dialoggruppe, som Viborg Kommune løbende mødes med – blandt andet om trafikafvikling og lokale hensyn – og under høringsprocessen fortsætter den konstruktive dialog som aftalt med aktørerne, herunder møder mellem dialoggruppen, politikere og forvaltning med fokus på at sikre de rette trafikale løsninger.
Større elforbrug i fremtiden
Energipark Tjele er ikke kun vigtig for at dække Viborg Kommunes nuværende elforbrug. Det handler også om at tage højde for fremtiden, hvor elforbruget ventes at stige markant i takt med den grønne omstilling og elektrificeringen af både transport og varme.
– Vi ser ind i et energisystem, hvor der skal bruges langt mere strøm end i dag. Hvis projektet ved Vinge og hele Energipark Tjele bliver realiseret, kan Viborg Kommune ikke bare blive selvforsynende – vi kan også bidrage aktivt til den grønne omstilling på nationalt plan. Det er godt for klimaet, for forsyningssikkerheden og for Viborg Kommune som helhed, siger borgmester Ulrik Wilbek (V) og fortsætter:
- Det her handler også om at positionere Viborg som en kommune, der tiltrækker investeringer, grønne virksomheder og nye arbejdspladser. Vi skal tænke langsigtet – både af hensyn til miljøet og udviklingen lokalt.
Læs mere om Energipark Tjele her: https://viborg.dk/demokrati-og-indflydelse/udvikling-og-planer/udvikling/vi-udvikler-natur-og-klimaprojekter/energipark-tjele/
Fakta om Energipark Tjele:
- Tre særskilte projekter udgør til sammen Energipark Tjele. Det er:
-
- Solcelleanlæg ved Kvorning
- Vindmøller og solcelleanlæg ved Sjørring
- Energiklynge med solcelleanlæg og vindmøller ved Vinge
- Projektet ved Vinge omfatter 430 hektar til solceller, 14 vindmøller (op til 185 meter høje) og 56 hektar til energiklynge. Den forventede elproduktion er ca. 787 GWh årligt.
- Arealet for Energipark Tjele har udgør i alt ca. 783 hektar.
- I juni 2024 blev Energipark Tjele udpeget som et af de områder, hvor der kan etableres en statslig udpeget energipark.
- Projektet vil bidrage til at nå målene i kommunens klimaplan. Blandt andet til planens mål om elproduktionen på vedvarende energianlæg og placering af Power to X-anlæg, der sikrer et mere optimeret og sammenhængende energisystem.
- Projektet understøtter desuden de nationale klimamål om uafhængighed af fossile brændsler og et optimeret energisystem.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkBritta B. PørksenChef for Plan & Byggeri i Viborg Kommune
Tlf:87 87 55 50bbp@viborg.dkPressekontaktViborg Kommune
Tlf:87 87 83 83pressen@viborg.dkBilleder


Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Paradepladsen omdannes til festivalplads for hele familien under VAF3.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DR’s Børste, Wulffmorgenthalers Femlinger, Vitello og en masse gratis aktiviteter rykker ind på Paradepladsen, når VAF Land inviterer hele familien ind i animationens verden under Viborg Animation Festival.
Viborg springer 26 pladser frem blandt landets erhvervskommuner2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune rykker fra nummer 53 til 27 i Dansk Industris årlige undersøgelse af de lokale erhvervsvilkår. Det gør Viborg Kommune til højdespringer og giver kommunen den bedste placering i ti år.
Viborg Kommune henter ny chef i Transportministeriet1.9.2026 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Emilie Sort Mikkelsen kommer med stor erfaring med betjening af både politiske og administrative topledere og med personaleledelse, når hun den 14. september træder inden for på Viborg Rådhus som ny chef for Stabs- og Byrådssekretariatet.
Karriereby Viborg breder sig31.8.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Karriereby Viborg indgår nyt samarbejde med foreningslivet om at give studerende i Viborg endnu flere tilbud om aktiviteter i fritiden.
Signe Valentin Bak bliver ny dagtilbudschef i Viborg Kommune28.8.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye chef for dagtilbud tiltræder 1. oktober 2026. Hun skal blandt andet sikre fremdriften i de udviklingsspor, der allerede er sat i gang og være med til at udvikle sammenhængen på tværs af Børn & Unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum