Helt skørt: 11 danskere rammer 7 rigtige i Lotto
18.5.2025 08:25:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Efter fire uger uden en vinder af Lottos førstepræmie, ramte hele 11 danskere plet lørdag aften: De får hver især 1,4 skattefrie millioner kroner.

Man siger at store glæder og gode nyheder er bedst, når man kan dele dem med andre.
Så man kan vel godt sige, at det er heldigt for vinderne af lørdagens førstepræmie i Lotto: Der var nemlig ikke færre end 11 heldige danskere, der ramte alle syv rigtige vindertal - og den glæde kan de jo alle 11 dele med hinanden, ligesom de også må dele puljen på 16 millioner kroner.
Hver især får dermed 1,4 millioner kroner plus det løse.
Vinder 1 har spillet et system til 56 kroner hos OK Plus i Sæby. Udover de syv rigtige var der også rækker med både seks, fem og fire rigtige. Det gav en samlet gevinst på 1.457.373 kroner.
Vinder 2 og 3 kommer begge fra Aarhus og har spillet med via abonnement. Den ene havde også to sidegevinster og får i alt 1.454.913 kroner, mens den anden må nøjes med den rene førstepræmie på 1.454.545 kroner.
Vinder 4 kommer fra Sydjylland og har spillet med via abonnement. Gevinst: 1.454.545 kroner.
Vinder 5 kommer fra Østjylland og har ligeledes spillet via abonnement og vinder ligeledes 1.454.545 kroner.
Vinder 6 kommer fra Horsens. Og vinder præcis det samme: 1.454.545 kroner via sit abonnement.
Vinder 7 kommer fra Sydsjælland, spiller med via abonnement og har også en række med fire rigtige. Gevinsten er derfor på 1.454.615 kroner.
Vinder 8 kommer fra Amager og vinder på samme måde og samme gevinst som vinder 7: 1.454.615 kroner via abonnement.
Vinder 9 kommer fra Valby og her er historien den samme: Abonnement og en sidegevinst: 1.454.615 kroner.
Vinder 10 kommer fra den nordlige ende af Region Hovedstaden, har også spillet via abonnement og har også en række med fire rigtige: Gevinst 1.454.615 kroner.
Den 11. og sidste af de mange førstepræmievindere kommer fra Helsingør Kommune… og har OGSÅ spillet via abonnement og vinder OGSÅ en sidegevinst, så præmien er i alt 1.454.615 kroner.
Udover de mange førstepræmievindere var der også, som sædvanligt, to vindere af Lottos ekstratrækning 'Millionærchancen'.
Den første kommer fra Odense og har spillet 10 rækker via mobilen.
Den anden kommer fra Horsens og har også spillet 10 rækker via mobilen.
De modtager begge 1.000.000 kroner.
De helt ekstraordinært mange vindere vækker glæde hos Danske Spil, der som altid godt kan lide at dele millioner ud:
”Det er usædvanligt, at SÅ mange vindere må deles om førstepræmien, men som jeg tit siger, så er det altid en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere. Vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Store som små. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto og Eurojackpot.
Lotto, vindertal, 17. maj
4, 8, 11, 15, 18, 22, 25.
Lotto, tillægstal, 17. maj
33.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil leverer fremgang i halvårsregnskabet til gavn for fællesskabet3.9.2026 12:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter de første seks måneder af 2026 leverer Danske Spil fremgang på både top- og bundlinje og fastholder forventningerne til årets resultat til gavn for fællesskabet. Der har været nye rekorder på lotterierne samtidig med, at væksten primært drives af en stigning på de liberaliserede spil, hvor Danske Spil fastholder fokus på sunde spillevaner.
Danske Spil forudser flyvende Tauson31.8.2026 12:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Clara Tauson spiller første runde i US Open i aften – og Danske Spil forventer, at hun cruiser direkte videre til anden runde.
Danske Spil sender weekend-millioner til både Jylland og Sjælland31.8.2026 09:27:47 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer på Lotto i lørdags. Se her, hvor de nyslåede millionærer kommer fra.
Smed kuponen i skraldespanden – vandt alligevel million i Lotto29.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig Nordjyde vandt for nyligt 1.000.000 i Lotto – selv om han var tæt på at miste kuponen ikke én, men TO gange.
Vinder milliongevinst i Eurojackpot midt i sabbatår28.8.2026 09:50:49 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Esbjerg Kommune havde planlagt at stoppe op for at skifte retning i livet, og så vandt han den store gevinst i Eurojackpot, så nu kan han forlænge pausen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum