Plastindustrien bakker op om fælles kurs mod mindre affald
Brancheforeningen Plastindustrien hilser katalog med forslag til affaldsforebyggelse velkommen. Flere af punkterne flugter med branchens egne anbefalinger til en kommende national handlingsplan for cirkulær økonomi.
I dag har seks organisationer lanceret et katalog med 64 anbefalinger, der skal reducere Danmarks affaldsmængder og materialeforbrug. Plastindustrien hilser udspillet velkommen.
- Det handler om at få mere værdi ud af færre materialer. Det betyder, at vi skal designe endnu flere produkter til at have lang holdbarhed, kunne genbruges og genanvendes i sidste ende og tænke i, hvordan vi helt kan undgå affald, siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
Hun bemærker at flere af forslagene i det nye katalog flugter med de anbefalinger, Plastindustrien selv har indsendt til en kommende national plan for cirkulær økonomi. Plastindustrien har blandt andet opfordret til, at Danmark får én samlet og ambitiøs strategi for cirkulær økonomi – med fokus på hele værdikæden, bedre design, mere genbrug og klare reduktionsmål for forbruget af ressourcer.
- Vi er glade for, at der i kataloget er et stærkt fokus på cirkularitet og affaldsforebyggelse – og ikke kun på bestemte materialer. Vi har i lang tid advaret mod skævvridende politik, hvor man erstatter for eksempel plast med andre materialer og bare flytter ressourceproblemerne uden at løse dem. Det er derfor positivt, at flere organisationer nu taler for helhedsorienterede løsninger og fælles spilleregler på tværs af materialetyper, siger Christina Busk.
Har udgivet designguide
Plastindustrien har i flere år udgivet en designguide med anbefalinger til, hvordan virksomhederne kan designe emballager, så de nemmere kan genbruges eller genanvendes. Guiden indeholder blandt andet en opfordring til at reducere brugen af unødige materialer i produktionen, hvis det er muligt.
- Vi skal ikke alene genanvende mere – vi skal først og fremmest undgå affald og reducere materialeforbruget. Det er glædeligt at se, at det budskab nu får mere fodfæste. Mange af forslagene i kataloget matcher det, vi selv har arbejdet for i flere år, blandt andet gennem vores designguide, siger Christina Busk.
Kontakter
Martin Skajaa WøldikePressechef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkBilleder

Om Plastindustrien
Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner, råvarer, affaldssortering og genanvendelse.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien i Danmark: Pas på, når du handler på udenlandske webshops4.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Op til jul advarer Plastindustrien danske forbrugere mod at købe billige varer på udenlandske webshops. Produkter fra platforme som Temu og Shein er ofte ikke omfattet af EU’s strenge regler for kemi og produktsikkerhed.
Genanvendelsesindustrien: Bevar affaldssorteringen31.10.2025 09:04:28 CET | Pressemeddelelse
Den samlede danske genanvendelses- og ressourceindustri advarer mod at ændre de nuværende regler for affaldssortering, sådan som Liberal Alliance foreslår. Det vil skade genanvendelsen og underminere de investeringer, som danske virksomheder allerede har foretaget i nye teknologier.
Plastindustrien hilser politisk aftale om producentansvar varmt velkommen12.9.2025 10:55:44 CEST | Pressemeddelelse
Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.
Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger15.8.2025 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève sluttede i nat uden resultat. Plastindustrien kalder det en skuffelse, da behovet for at håndtere den globale plastforurening er stort.
Ung forsker vinder pris for banebrydende designværktøj til vindmøllevinger12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Malte Hermansen fra Aalborg Universitet modtager Danish Composite Award 2025 for sit arbejde med at styrke designet af store vindmøllevinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum