Regioner: Det koster ekstra at uddanne flere læger og sygeplejersker
16.5.2025 12:01:17 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Der skal uddannes flere sundhedsfaglige de kommende år. Der følger en stor forpligtelse med at uddanne flere læger og sygeplejersker, og regionernes udgift bliver stor, hvis ikke staten tager højde for opgaven.

Alene når det gælder uddannelse af flere speciallæger, så forventer regionerne en udgiftsstigning på gennemsnitligt ca. 150 mio. kr. ekstra hvert år – så regionernes udgifter vil i fx 2030 være tre-kvart milliard højere end i år.
Baggrunden er, at staten de seneste år har øget optaget på medicinstudiet og dimensioneringen af speciallægeuddannelserne markant, hvilket resulterer i stigende udgifter til at videreuddanne læger i regionerne.
Det nuværende optag på medicinstudiet og videreuddannelsen af læger til speciallæger betyder, at regionernes udgifter på området om tyve år vil være steget til 12,1 mia. kr. i forhold til 8,7 mia. i 2022.
Udgifterne dækker over udgifter til oplæring, supervision, feedback, løn og kurser.
Forhandlinger om økonomi bør afspejle virkeligheden
Det er med Sundhedsreformen aftalt at øge antallet af uddannelsesstillinger i psykiatri, almen medicin og geriatri yderligere i forhold til, hvad der allerede er vedtaget i den seneste dimensioneringsplan. Danske Regioner peger samtidig på, at det giver yderligere ekstra-udgifter til at uddanne flere speciallæger, hvilket der bør tages højde for i økonomiforhandlingerne med staten.
- Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Høj kvalitet kræver gode uddannelsesforløb
Når det gælder uddannelsen af læger, er optaget af nye medicinstuderende øget med 12 procent de seneste ti år, og det smitter af på antallet af læger, der naturligt ønsker en at videreuddanne sig til speciallæger.
Og det er ikke kun uddannelsen af flere læger, der koster ekstra i årene fremover. Generelt har regionerne oprustet, når det gælder antallet af studerende i praktik på hospitalerne. De seneste ti år er optaget på sygeplejerske-uddannelsen øget med 13 procent.
- Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster, lyder det fra Anders Kühnau.
FAKTA:
• Regionerne er hvert år praktiksted for ca. 25.000 sundhedsprofessionelle.
• Sygeplejerske- og lægeoptaget er på ti år steget med henholdsvis 13 og 12 procent
• Antallet af læger ventes at vokse med 58 procent frem mod 2050
Nøgleord
Kontakter
Anders KühnauFormandDanske Regioner
Tlf:23 60 27 68kuhnau@rr.rm.dkPressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
Regionerne indfører aldersgrænse på 55 år for mænd i fertilitetsbehandling1.9.2026 07:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 indfører regionerne en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der sammen med deres partner modtager fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker.
Formand for Danske Regioner: - Tid til handling: Ventetid til demensudredning er alt for lang28.8.2026 06:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.
Nu får alle borgere bedre hjælp ved akut psykisk sygdom17.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 17. august bliver det lettere at få hjælp ved akut psykisk sygdom. Borgere, der ringer 112 eller kontakter lægevagten, får fremover hurtig adgang til psykiatrifaglig rådgivning. Dermed får alle borgere én samlet indgang til akut hjælp, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum