Boliga

Boet efter Ulf Pilgaard til salg for 30 millioner kroner

16.5.2025 09:38:17 CEST | Boliga | Pressemeddelelse

Del

Nu kan boligen blive din

Foto: home Charlottenlund

En af Hellerups klassiske herskabsvillaer er netop kommet på markedet – og med den følger et stykke dansk teaterhistorie.

Villaen, som i årtier dannede rammen om livet for den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard, er nu udbudt til salg for 30 millioner kroner.

Det skriver Boliga.

Ejendommen ligger på den attraktive Edlevej i Hellerup – kun få minutters gang fra Øresund samt områdets caféer og butikker. Villaen er opført i 1903 og breder sig over 230 kvadratmeter fordelt på seks værelser. Den klassiske villa fremstår med oprindelige detaljer og bærer præg af at have været hjem for en kreativ sjæl.

Grunden er på 881 kvadratmeter, og de månedlige ejerudgifter er opgjort til 20.403 kroner. Ifølge Boliga.dk har villaer i postnummer 2900 Hellerup i gennemsnit en liggetid på 73 dage og handles typisk med en prisrabat på 3,4 procent. Denne bolig har dog kun været på markedet i én dag.

Ifølge tinglysningsoplysninger købte Ulf Pilgaard ejendommen i 1979 for blot 1.175.000 kroner.

Ulf Pilgaard var en markant skikkelse i dansk underholdning og er særligt kendt for sine mange år på scenen i Cirkusrevyen. Han døde den 28. oktober 2024 i en alder af 83 år af et hjertestop i hjemmet. Han blev bisat fra Messiaskirken i Charlottenlund og er begravet på Hellerup Kirkegård.

Se boligen her.

Nøgleord

Kontakter

Om Boliga A/S

Boliga.dk er Danmarks største uafhængige boligside. Vi står også bag flere populære online-portaler, herunder DinGeo.dk, Selvsalg.dk, Itvang.dk, Tvangsauktioner.dk og UdenomBanken.dk. Med over 1,9 millioner månedlige brugere tilbyder vi omfattende tjenester til boligkøbere, boligsælgere, mæglere og låntagere i Danmark. Boligas mobilapp hjælper også flere hundredtusinde brugere med at finde drømmeboligen.

Følg pressemeddelelser fra Boliga

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boliga

Stjernekokken Francis Cardenau kan score kæmpe milliongevinst på landejendom17.8.2026 09:48:53 CEST | Pressemeddelelse

Den fransk-danske stjernekok Francis Cardenau og hans kone har sat deres landejendom i Skævinge til salg – og hvis prisen holder, kan parret stå til en gevinst på flere millioner kroner. Ifølge oplysninger fra tinglysningen købte parret ejendommen i 2017 for 4.250.000 kroner. I dag er landejendommen på Præstehøjvej 2 i Skævinge sat til salg for 12 millioner kroner. Hvis boligen bliver solgt til den nuværende udbudspris, peger det på en potentiel værdistigning på hele 7,75 millioner kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer. Det skriver Boliga.

Advarer mod AI-billeder i boligannoncer: Kan oversælge boligen11.8.2026 12:55:05 CEST | Pressemeddelelse

Flotte AI-visualiseringer kan få slidte boliger til at ligne drømmehjem. Men billederne risikerer at give køberne et urealistisk billede af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, lyder advarslen. En slidt bolig kan med få klik få nyt køkken, lækre gulve og en gennemrenoveret facade. Kunstig intelligens har gjort det nemmere end nogensinde at vise potentielle boligkøbere, hvordan en ejendom kunne komme til at se ud. Det skriver Boliga. Men hvor går grænsen mellem inspiration og oversalg? Det har Boliga spurgt deres mange brugere om. For er AI-billeder i boligannoncer ved at gå for langt? Flere advarer mod, at AI-billeder kan tegne et langt mere attraktivt billede af en bolig, end virkeligheden kan bære.

Kongelig kusine sælger villa: Kan score 4,4 millioner på murstenene i Birkerød4.8.2026 11:02:31 CEST | Pressemeddelelse

Det skriver Boliga. Camilla Alexandrine af Rosenborg har sat sit hus i Birkerød til salg – og bliver boligen solgt til prisen, kan hun stå med en gevinst på flere millioner kroner. Ifølge oplysninger fra Tinglysningen blev villaen på Bistrupvej købt i 2004 for 3.600.000 kroner. Nu er boligen udbudt til 7.995.000 kroner. Hvis huset bliver solgt til den nuværende udbudspris, peger det på en potentiel værdistigning på 4.395.000 kroner – før udgifter til mægler, skat og eventuelle forbedringer. Det skriver Boliga. Se Boligen hos Boliga her

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye