Scleroseforeningen advarer: Bevar Danmarks førende sclerosebehandling samlet på Rigshospitalet
16.5.2025 07:37:03 CEST | Scleroseforeningen | Pressemeddelelse
Et nyt forslag fra Region Hovedstaden om at etablere en neurologisk afdeling på Hvidovre Hospital vækker dyb bekymring hos Scleroseforeningen. Vedtages forslaget, vil det medføre en gennemgribende omorganisering af sclerosebehandlingen, og det vil i praksis splitte den højt specialiserede sclerosebehandling – og forskning ad, der i dag er samlet på Rigshospitalets Glostrup-matrikel. Forslaget behandles af regionspolitikerne første gang den 20. maj 2025.

”Det her forslag er dybt bekymrende. Det vil føre til afspecialisering, og det er præcis det modsatte af, hvad mennesker med sclerose har brug for,” siger Klaus Høm, adm. direktør i Scleroseforeningen.
Danmark har verdens højeste forekomst af sclerose, men i det samlede sundhedsbillede er der tale om en lille sygdom. Netop derfor er det ifølge Scleroseforeningen afgørende at bevare og styrke de højt specialiserede miljøer, hvor stærke faglige teams både kan tilbyde den bedste behandling og samtidig drive banebrydende forskning.
”Det, der er svært, skal ikke nødvendigvis være nært. I Region Hovedstaden er behandlingen allerede geografisk tæt på borgerne. Det vigtige er, at den er god – og det kræver specialisering. At sprede de dygtigste kræfter ud risikerer at forringe både behandlingskvaliteten og forskningen,” siger Klaus Høm.
Rigshospitalet i Glostrup har gennem årtier opbygget et internationalt anerkendt center for sclerosebehandling og -forskning. Ifølge Scleroseforeningen er det uforståeligt, at man nu overvejer at svække denne position.
”Vi anerkender fuldt ud ønsket om at styrke den akutte neurologiske behandling i regionen. Men det må ikke ske på bekostning af en af Danmarks stærkeste og mest specialiserede behandlingsindsatser. Det vil være et alvorligt tilbageskridt for de 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med sclerose helt inde på livet,” siger Klaus Høm.
Scleroseforeningen opfordrer derfor Region Hovedstaden til at genoverveje forslaget og sikre, at den højt specialiserede sclerosebehandling fortsat samles ét sted – på Rigshospitalet Glostrup – hvor den kan udvikles og styrkes til gavn for både patienter, forskning og fremtidige behandlinger.
Læs mere om forslaget her: Møde i sundhedsudvalget den 20. maj 2025
Kontakter
Klaus Høm, administrerende direktør i Scleroseforeningen: 40463446, kho@scleroseforeningen.dk
eller
Gitte Rudbeck, presseansvarlig i Scleroseforeningen: 22732318, gru@scleroseforeningen.dk
Om Scleroseforeningen
Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder på vegne af de mere end 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med konsekvenserne af den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom.
Vi støttes af knap 100.000 medlemmer og bidragydere. Vi støtter forskning, yder støtte og rådgivning og udbreder kendskab til sygdommen, som vi i Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.
Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 44 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.
Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Unikt dansk register fylder 70 år13.4.2026 15:34:11 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. april 2026 markerer Det Danske Scleroseregister sit 70-års jubilæum. I dag er det et af verdens ældste scleroseregistre og det mest komplette populationsbaserede register på området.
Opfordring til ny regering: Ulighed i sundhed kræver hurtig handling8.4.2026 09:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed fyldte ikke meget i valgkampen, men det bør det, så snart en ny regering får trukket i arbejdstøjet, opfordrer Scleroseforeningen. Nye registertal viser nemlig, at uligheden i sundhed er markant blandt landets knap 20.000 mennesker med sclerose. Både geografisk og socialt. Og ulighed er ikke et naturfænomen – det er et resultat af politiske valg og manglende prioriteringer, lyder det fra foreningens direktør.
Hjernesundhed får vind i sejlene på Folkemødet 20264.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hjernen får sit eget skib, når syv patientforeninger søsætter Hjerneskibet til juni i Allinge Havn på Bornholm. Initiativet skal skabe synlighed om livet med en neurologisk sygdom eller skade – og sætte hjernesundhed på dagsordenen
TrygFonden støtter lokale læsefællesskaber for ældre med sygdom og skader i hjernen2.2.2026 12:01:41 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 2,9 millioner kroner fra TrygFonden er tre patientforeninger gået sammen med Læseforeningen om at oprette lokale læsegrupper for ældre med neurologiske skader, sygdomme eller handicap. Hjerneord hedder projektet, der starter til marts.
Julehjælp: Ansøgninger viser markant øget nød blandt familier med sclerose25.11.2025 16:49:05 CET | Pressemeddelelse
Scleroseforeningen har modtaget 300 ansøgninger om julehjælp fra børnefamilier med sclerose. Det er på niveau med sidste års rekord, men nøden er blevet større. ”Børnefattigdommen er simpelthen gået for vidt, når et lille barn ikke ønsker sig noget til jul, fordi mor eller far er syg og ikke har råd,” lyder det fra Scleroseforeningens direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum