Landdistrikter: Rigide regler for pengeinstitutters udlån bremser erhvervsudvikling og bolighandler
16.5.2025 06:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landet over kæmper lokalsamfund i landdistrikterne for at skabe erhvervs- og boligudvikling, men meget stramme regler for pengeinstitutters kreditvurdering spænder ben for udlån, selvom økonomien og tilbagebetalingsevnen er sund hos virksomheden eller den potentielle boligkøber, erfarer Landdistrikternes Fællesråd.

- Vi oplever, at de finansielle regulatoriske rammer og regler - kombineret med lange tjeklister, som pengeinstitutter grundigt skal redegøre for, for ikke at risikere en anmærkning fra Finanstilsynet - ofte ender med, at virksomheder og borgere i landdistrikterne får afslag på lån, fx til en virksomhedsudvidelse, udtaler formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Han påpeger, at de regulatoriske rammer samtidig fjerner fokus fra det helt centrale i kreditgivning, nemlig det lokale kendskab til kunden, hvad enten det er en virksomhed eller borger, samt om kunden kan betale lånet tilbage.
- Vi ser det bl.a. indenfor borgerdrevne dagligvarebutikker, som er lokale livsnerver og en forudsætning for bosætning og boligers værdi. Her kan det være en næsten umulig kamp at få den sidste og afgørende del af finansieringen til projektet, selvom økonomien ser meget fornuftig ud med store lokale bidrag fra flertallet i lokalbefolkningen, samt flerårige garantier fra leverandører, fortæller formanden.
Trods butikslukninger i flere brancher i landdistrikterne, er der siden 2015 åbnet over 100 borgerdrevne dagligvarebutikker i landsbyer over hele landet.
- En væsentlig udfordring for disse projekter er bl.a., at pengeinstitutterne skal ”stress-teste” økonomien til et urimeligt niveau, og at der er regler om ”alternativ-anvendelse”, som decideret hæmmer erhvervsbygningers finansiering, hvis de ligger lidt væk fra motorvejen eller en større by.
- Dermed kommer en reel sund investering til at se usund og urentabel ud i den finansielle verdens beregninger. Og landsbyerne kan miste muligheden for at få en dagligvarebutik, som ellers er vigtig for den lokale sammenhængskraft, udtaler Steffen Damsgaard.
Det er ikke kun dagligvarebutikker, som bliver mødt af de hårde finansieringskrav.
- Vi ser samme udfordringer, når lokale erhvervsdrivende skal låne til produktions- og industribygninger, især hvis der er en stor bygningsmasse. Det gør sig også gældende for kroer og restauranter, eller hvis den lokale friskole eller efterskole skal energirenoveres og udvides. Investeringsplanen hænger sammen, men unødigt skrappe regler står i vejen for at realisere projekterne.
Regler skaber stor frustration lokalt
De eksisterende regler og praksisser for pengeinstitutter og realkreditinstitutter rammesættes af Finanstilsynet.
- Det er en kæmpe hæmsko for udviklingen af disse områder, og det skaber en stor frustration lokalt, siger Steffen Damsgaard.
I Landdistrikternes Fællesråd mener man, at der bør lempes i de hårde krav.
- Hvis ikke rammevilkårene for bolig- og erhvervsfinansiering i landdistrikterne forbedres, risikerer vi at fastholde en negativ spiral, hvor lav værdisætning og finansieringsmangel forhindrer bosætning og lokal erhvervsudvikling. God finansiering er nemlig grundlæggende for stort set al udvikling.
- Det er ikke et spørgsmål om at slække på den finansielle sektors stabilitet – men om at skabe bedre mulighed for, at lokal kreditvurdering og lokalt kendskab kan vægte højere end tjeklister og regler, der decideret rammer landdistrikterne. Vi efterspørger fair og rimelige regler og mere råderum til realkredit- og pengeinstitutterne, der giver mulighed for vækst og liv uden for de store byer.
Landdistrikternes Fællesråd har sammen med en håndfuld af de mest centrale aktører haft gode drøftelser med flere partier samt regeringen om finansieringsudfordringer i landdistrikterne.
- Vi oplever en generel velvilje til at ville løse udfordringerne. Senest har både landdistriktsminister Morten Dahlin og erhvervsminister Morten Bødskov sat nogle undersøgelser i værk. Men der skal rykkes på flere håndtag, og hvis det ender med, at der fortsat kun er nogle af pengeinstitutterne, der vil yde lån i landdistrikterne, så skal der yderligere politiske tiltag i gang, som vi har kæmpet for - fx med statsgaranti på boliglån.
Formanden peger afslutningsvis på flere finansieringsmuligheder på erhvervsområdet, herunder at EIFO, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, kan yde op mod 1 mia. kr. mere i udlån, hvis de regulatoriske rammer for pengeinstitutterne lempes.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum