ARGO tager et nyt vigtigt skridt mod CO₂-fangst i Roskilde
ARGO er prækvalificeret til at søge støtte fra statens CCS-pulje på 28,7 mia. kroner.

ARGO er blandt de ti selskaber, som Energistyrelsen har prækvalificeret til næste fase i tildelingen af støtte fra statens CCS-pulje – en statslig støtteordning på i alt 28,7 milliarder kroner til etablering af storskala CO₂-fangst i Danmark.
Det bringer ARGOs projekt for CO₂-fangst på affaldsenergianlægget i Roskilde et stort skridt tættere på realisering.
– Vi er blevet udvalgt i hård konkurrence, og det bekræfter, at vores projekt står stærkt – teknisk, strategisk og klimamæssigt. Nu skruer vi op for arbejdet med at levere den endelige ansøgning, der kan bringe CO₂-fangst til Roskilde, siger Tomas Breddam, bestyrelsesformand i ARGO.
CO2-fangst er en vigtig del af løsningen
Projektet, som er udviklet i samarbejde med Rambøll som rådgiver og Andritz som teknologipartner, har potentiale til at fange op til 350.000 ton CO₂ om året fra Energitårnet i Roskilde – et af landets mest moderne og energieffektive affaldsenergianlæg.
- Prækvalifikationen er ikke bare en vigtig anerkendelse. Det er et stærkt signal om, at vi bevæger os i den rigtige retning. Nu fortsætter vi vores målrettede arbejde med at styrke projektets fundament, så vi står endnu stærkere, når vi skal sende den endelige ansøgning, siger Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO.
Fokus på både klima og forsyningssikkerhed
CO₂’en fra energiudnyttelse af forbrændingsegnet affald skal transporteres til langtidssikker lagring, og projektet omfatter både indfangning, mellemopbevaring og infrastruktur. Hvis projektet realiseres, vil det både bidrage til nationale klimamål og samtidig styrke den grønne omstilling af affaldssektoren.
Den næste store milepæl for ARGOs CO2-fangstprojekt er aflevering af den bindende ansøgning ved udgangen af 2025. Energistyrelsen forventer at tildele kontrakter i april 2026.
Nøgleord
Kontakter
Sabrina Bojsen MøllerKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 21 55 75 31sbm@argo.dkTrine Lindegaard HolmbergDirektør i ARGO
Tlf:29288844tlh@argo.dkLinks
Om Argo:
ARGO er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab, som omdanner affald til ressourcer. ARGO er ejet af Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder. På vores kraftvarmeværk i Roskilde producerer vi fjernvarme og elektricitet ved at energiudnytte restaffald. Vi driver også 14 genbrugspladser, to genbrugsbutikker og et miljøcenter, hvor vi omlaster, sorterer og deponerer affald.
Følg pressemeddelelser fra ARGO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARGO
ARGO står stærkt i nyt affaldsmarked – med grøn fremdrift og solid økonomi11.6.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et overskud på 29,5 millioner kroner og markant fokus på CO2-fangst og genbrug. ARGOs årsresultat for 2024 viser både økonomisk styrke og grøn fremdrift.
ARGO vinder restaffaldsbehandling i tre nye kommuner19.5.2025 09:04:32 CEST | Pressemeddelelse
ARGO har vundet udbuddet om behandling af restaffald i Allerød, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Selskabet har dermed indgået aftaler om restaffaldsbehandling med i alt 16 kommuner.
ARGO tager et nyt vigtigt skridt mod CO₂-fangst i Roskilde16.5.2025 10:00:13 CEST | Pressemeddelelse
ARGO er prækvalificeret til at søge støtte fra statens CCS-pulje på 28,7 mia. kroner.
ARGO vinder restaffald fra alle ni ejerkommuner13.5.2025 11:27:13 CEST | Pressemeddelelse
ARGO vinder udbuddene om behandling af restaffald i Greve, Køge og Solrød Kommune. Dermed vinder ARGO restaffaldet fra samtlige af selskabets ni ejerkommuner.
Nu åbner Direkte Genbrug på genbrugspladsen i Torkilstrup6.5.2025 11:25:37 CEST | Pressemeddelelse
Ærgrer du dig også, hvis gode ting ryger i containerne på genbrugspladsen? Med et nyt koncept for gratis genbrug, vil Lejre Kommune og ARGO nu forsøge at mindske mængderne af affald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum