Nødspor på motorvej får ny belægning ved Eskilstrup
Vejdirektoratet renoverer nødsporet på Sydmotorvejen mellem Dronninghave rasteplads og Eskilstrup. Arbejdet bliver udført fra mandag den 19. maj til tirsdag den 27. maj og kan påvirke trafikken med længere rejsetid.

Vejdirektoratet skal renovere asfalten på Sydmotorvejens nødspor i nordgående retning mellem Dronninghave rasteplads og Eskilstrup samt på frakørselsrampe 44 Eskilstrup.
Arbejdet bliver udført i perioden mandag den 19. maj til tirsdag den 27. maj og vil påvirke trafikken i nordlig retning. Trafikanter skal derfor være opmærksomme på, at der kan være forlænget rejsetid. Det gælder særligt i dagtimerne, hvor frakørsel 44 Eskilstrup i perioder vil være spærret på grund af arbejdet.
Sådan foregår arbejdet
Først fjernes den gamle belægning, så der bliver adgang til at udbedre den underliggende asfalt. Herefter bliver der lagt et nyt lag asfalt som slidlag.
Information til trafikanterne
Som følge af arbejdet vil der kun være et enkelt åbent spor på Sydmotorvejen i retning mod nord fra Dronninghave rasteplads til motorvejsbroen ved Eskilstrup. Hastighedsgrænsen vil være sænket på strækningen i arbejdsperioden.
Derudover vil frakørselsrampe 44 Eskilstrup i nordgående retning blive spærret i dagtimerne fra klokken 8.00 til 14.30, når der arbejdes på rampen. Der henvises i stedet til at benytte frakørsel 43 Nørre Alslev og derefter køre tilbage på motorvejen i sydgående retning til frakørsel 44 Eskilstrup.
Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det blive nødvendigt at udskyde det i tilfælde af dårligt vejr.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Søren Peter LarsenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:41 23 63 13spl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum