Tønder klar til at drive Danmarks næste industripark
Regeringen har rullet en rød løber ud til etablering af fem nye industriparker i Danmark – og i dag har Tønder Kommune indsendt den ansøgning, der forhåbentligt resulterer i et nyt kraftcenter for produktion og vækst – både lokalt og nationalt.
Tønder Kommune har i dag officielt afleveret sin ansøgning om at blive hjemsted for en af Danmarks fem kommende statslige industriparker. Med Statslig Industripark – Tønder tilbyder Tønder Kommune et sammenhængende areal på 190 hektar i nærheden af Bredebro, adgang til overskud af grøn energi, stærk infrastruktur og en grænseregional arbejdskraftreserve.
Det indsendte forslag om en industripark beliggende i Tønder Kommune matcher regeringens ambitioner om at fremme grøn omstilling, regional udvikling og hurtigere etablering for produktionsvirksomheder via "Rød løber"-initiativet.
- I Tønder Kommune står vi klar til at levere på både klimaambitioner og industriel vækst. Statslig Industripark – Tønder kan blive en motor for arbejdspladser, investeringer og ny dynamik – ikke bare for Tønder, men for hele Danmark, siger borgmester Jørgen Popp Petersen.
I ansøgningen, som er udarbejdet af en fælles taskforce mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd, foreslås industriparken strategisk placeret få kilometer fra det danske statsvejnet, tæt på motorvej E45, jernbanen i Bredebro samt erhvervshavnene på Rømø, i Aabenraa og Esbjerg. Samtidig sikrer en stærk grøn profil – med eksisterende og fremtidige VE-anlæg og adgang til bionaturgas og brintinfrastruktur – en fremtidssikret platform for produktionsvirksomheder.
Bred opbakning fra erhvervsliv og politikere
Det er en samlet kommunalbestyrelse, der står bag ansøgningen, ligesom erhvervslivet i Tønder bakker massivt op om projektet. Direktør for Tønder Erhvervsråd Peter Engel-Andreasen siger:
- Vi har gennem måneder været i dialog med virksomhederne og mærker stor interesse blandt virksomheder, både som potentielle leverandører og som fremtidige aktører i industriparken. Vi har styrken og ressourcerne til at rulle rød løber ud for en stærk og fremtidssikret industripark i Tønder.
Staten forventes at træffe beslutning om udpegningen af de fem statslige industriparker ultimo 2025. Tønder Kommune arbejder målrettet på at sikre en stærk position i processen.
For yderligere information, kontakt venligst: borgmester Jørgen Popp Petersen.
Se også tondererhvervsraad.dk
Fakta: Statslig Industripark - Tønder
- 190 hektar byggemodnet erhvervsareal (samt mulighed for yderligere areal)
- Adgang til 150 kV-transformatorstation, VE-overskud og fremtidig brintinfrastruktur
- Kort afstand til statsvejnet, motorvej E45, havne og jernbane
- Adgang til grænseregional dansk-tysk arbejdskraft
- Ingen konflikt med beskyttet natur
- Politisk opbakning og detailplanlægning klar til opstart
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Popp PetersenBorgmesterTønder Kommune
Tlf:21 42 90 74jrp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune klar til dialog med lodsejere om lavbundsprojekter3.7.2025 13:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er nu klar til at tage næste skridt i arbejdet med den grønne trepart. Efter et intensivt forarbejde er kommunen i samarbejde med den Lokale Lokale Trepartsgruppe (LLT) klar til at tage en snak med lodsejerne om indsatsen. Der er identificeret flere områder, der har potentiale til at blive kollektive lavbundsprojekter i forskellige størrelser og skalaer. Arbejdet sker som led i den nationale Grønne Trepart, hvor målet er at nedbringe landbrugets CO2-udledninger, forbedre den økologiske tilstand i kystvande og skabe mere sammenhængende natur.
Måltidsglæde på menuen i Toftlund26.6.2025 16:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab og livskvalitet for mennesker med synkebesvær trækker opmærksomhed fra politikere, eksperter og presse til Tønder Kommune.
Nu er der hjælp at hente for pårørende til psykisk sårbare i Tønder Kommune24.6.2025 10:38:41 CEST | Pressemeddelelse
Ny pårørendevejleder skal støtte og guide pårørende i en svær hverdag.
Hurtig indsats mod olieforurening: Oprensning i gang på Rømø12.6.2025 19:54:46 CEST | Pressemeddelelse
To traktorer med strandrensere arbejder i disse timer intenst på Lakolk Strand for at fjerne de olieperler, som tidligere på dagen blev konstateret på kysten.
Olie på Rømø – strandene er afspærret12.6.2025 13:27:51 CEST | Pressemeddelelse
Der er konstateret olieforurening langs stranden fra Lakolk og hele vejen ned til sydspidsen af Rømø. Det er små olieklumper, der ligger i plamager tæt ved vandkanten.Derfor er strandene i området lige nu spærret – og badning er forbudt. Beredskabet er på stedet og samarbejder tæt med politiet, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Vi holder øje med situationen og gør, hvad vi kan for at begrænse skaderne. Vi opfordrer alle til at respektere afspærringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum