Health-forsker fremmer diversitet i forskningsmiljøet
15.5.2025 11:50:37 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Professor Lene Niemann Nejsum fra Aarhus Universitet modtager Lundbeckfondens diversitetspris for sit engagerede arbejde med at skabe et inkluderende og mangfoldigt forskningsmiljø i sin forskningsgruppe.

Lundbeckfonden hædrer hvert år en forsker, der gør en særlig indsats for at fremme forskellighed og inklusion i forskningsverdenen. I år går prisen til professor Lene Niemann Nejsum, som samtidig modtager en personlig hædersgave på 100.000 kr.
Ifølge fonden leder Lene Niemann Nejsum en forskningsgruppe på Institut for Klinisk Medicin med stort fokus på både faglig og menneskelig diversitet. Gruppen består af 13 personer med forskellige baggrunde, nationaliteter og personligheder – herunder også medarbejdere ansat i fleksjob, som arbejder på nedsat tid og nogle gange med særlige skånehensyn.
”Fleksjobordningen gør det muligt at skabe plads til mennesker med for eksempel neurodivergens og forskellige former for funktionsnedsættelser, som ellers kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det afgørende er, at den enkelte besidder en faglighed, som er efterspurgt i gruppen, og at vedkommende har lyst til at bidrage til fællesskabet,” fortæller Lene Niemann Nejsum.
Hun har tidligere været postdoc ved Stanford University, hvor hun oplevede en dynamisk og inkluderende forskningskultur. De erfaringer har hun taget med sig hjem til Aarhus, hvor hun har talt med både jobcenter og fakultetsledelse om at fremme diversitet i forskningsmiljøet.
Kontakt
Professor Lene Niemann Nejsum
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 21 16 31 21
Mail: nejsum@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
Ny EU-bevilling skal afdække sammenhængen mellem nyrer og hjerne10.9.2026 10:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er en del af forskningsprojektet MOMENTUM, som modtager en Horizon Europe-bevilling på godt 45 mio. kr. Projektet undersøger sammenhængen mellem kronisk nyresygdom og kognitive problemer.
Kandidatstuderende får rejselegat til forskning i bidmærker31.8.2026 10:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klitgaard Bitsch er kandidatstuderende i odontologi og forskningsårsstuderende på Institut for Retsmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest i september.
Ny professor: Kan hjernen finde nye veje efter en skade?26.8.2026 10:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Morten Storm Overgaard er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i bevidsthed, perception og i, hvordan hjernen kan genvinde tabte funktioner efter en hjerneskade.
Ny klinisk professor vil gøre strålebehandling mere præcis og skånsom26.8.2026 09:49:13 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Kronborg tiltræder den 1. september 2026 som klinisk professor i onkologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan mere målrettet strålebehandling kan give patienter færre senfølger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum