Christianshavn får ny talende statue
Den 26. maj får København en ny stemme i bybilledet. Statuen af B&W-arbejderen, som står på Christianshavn med blikket rettet mod sin gamle arbejdsplads, bliver nu en del af det internationale projekt Talking Statues.

Statuen får liv gennem en monolog skrevet på baggrund af virkelige fortællinger fra ”de blå mænd”, der i årtier satte deres præg på byens industri og identitet. En historie om at begynde på Burmeister & Wain-værftet som syvårig, om slid, sammenhold og stolthed.
Statuens historie bliver fortalt af skuespiller Lars Ranthe. Alt man skal gøre, er at scanne en QR-kode ved statuen, så ringer den op og deler sine minder.
Menneskene bag murstenene
Projektet med B&W-arbejderen er støttet af Kultur- og Fritidsudvalget gennem de disponible midler. Det bliver desuden kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), der officielt vækker statuen til live ved lanceringen.
“Det her handler om at give stemme til en hel generation af københavnere, der byggede byen op med deres hænder. Ofte er de forblevet anonyme i historiebøgerne, men nu taler én af dem. Det er en påmindelse om, hvem vi står på skuldrene af,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard
Realisme i bronze
Manden bag skulpturen kunstner og billedhugger Jens Galschiøt fortæller:
”Jeg er virkelig glad for at vores B&W-arbejder nu får en stemme, og ikke mindst historien bag. I min udformning har jeg forsøgt at lave B&W arbejderen både levende og virkelighedstro. Historierne er baseret på interviews med tidligere B&W-arbejdere og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre til lægge stemme til, end Lars Ranthe.”
En stemme fra fortiden
B&W-arbejderen bliver den 11. Talking Statue i København, og kommer i selskab med blandt andre H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.
Idémanden bag de talende statuer David Peter Fox siger:
"Da jeg stod foran statuen af B&W-arbejderen, slog det mig straks, at netop den statue ville være oplagt som en talende statue. Statuens verden er jo forsvundet; han mangler sin fabrik. Men med dette projekt kunne vi få folk til at fornemme lugten fra skorstenene, metalskramlet og mågeskrigene”
Praktisk info
Lancering:
Den 26. maj kl. 11.00 ved statuen på Christianshavn.
Deltagere:
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard, billedhugger Jens Galschiøt, producer David Peter Fox og skuespiller Lars Ranthe. Alle er velkomne.
Sådan virker det:
Scan QR-koden med din smartphone, og statuen ringer dig op. Det er gratis, kræver ingen app, og stemmen taler både dansk og engelsk.
Udover B&W arbejderen findes der 10 andre ”talende” statuer i København.
Læs mere om Talking Statues her: www.talkingstatues.com/copenhagen
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Billeder

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
23 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje11.6.2025 15:38:03 CEST | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget deler over tre millioner kroner ud til københavnske festivaler næste år.
Olympisk By vokser frem på Sundby Idrætspark3.6.2025 08:48:29 CEST | Pressemeddelelse
Om to uger indtager tusindvis af skoleelever fra hele landet Sundby Idrætspark til finalerne i Skole OL - og idrætsanlægget bliver ikke til at kende. Inden længe transformeres hele området til en vaskeægte Olympisk By med idrætsfaciliteter, atletzone, spisesal og OL-kunst.
Sommeren og badesæsonen begynder – og livredderne er klar28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag indtager Københavns Kommunes livreddere igen deres poster ved de københavnske havnebade, hvor de dagligt holder dagligt øje med sikkerheden, så både børn, voksne og turister kan bade trygt i byens havn.
Kulturen rykker ind under jernbanebuerne ved Nørrebro Station14.5.2025 10:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Der er klezmermusik, dukketeater og tung bas på programmet, når Nørrebros nye midlertidige kulturscene ”Højbanen” hen over sommeren danner rammen for en række kulturoplevelser under jernbanebuerne ved Nørrebro Station.
Københavnerne vælger metrolinje som årets nybyggeri12.5.2025 19:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og publikumsprisen ved Københavns Kommunes bygningspræmiering 2025 går til forlængelsen af metrolinjen M4 til Sydhavn. Igen i år har rekordmange afgivet sin stemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum