Syngende Træer forvandles til festlig EU-park
15.5.2025 08:35:30 CEST | Aalborg Kongres & Kultur Center | Pressemeddelelse
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fejrer EU-formandskabet i Aalborg med en folkelig dimension. De forvandler nemlig parken med De Syngende Træer til en festlig EU-park, hvor gæsterne i parken kan høre EU-landenes nationalmelodier og få information om hvert enkelt medlemsland.

Det varer ikke længe, før Danmark overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2025. Aalborg står næsten forrest i køen og kan byde medlemslandene indenfor til en række formandskabsarrangementer i AKKC fra 2.-12. juli.
For at fejre EU-formandskabet i Aalborg forvandler AKKC parken med De Syngende Træer til en festlig EU-park, hvor de 27 medlemslande får hver deres træ – og så vil der selvfølgelig også være et overordnet ”EU-træ”.
- Det er ikke nyt, at vi anvender parken med De Syngende Træer til at sætte fokus på, når der sker noget særligt hos os og i Aalborg by. Vi har for eksempel også gjort det i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix, og derfor lå det ligefor, at parken selvfølgelig skal forvandles til en festlig EU-park, når EU-formandskabet kommer til Aalborg i juli, fortæller Nicolaj Holm, direktør i AKKC.
Musik og quiz
Når de forreste 28 af parkens syngende træer forvandles fra tirsdag 10. juni til lørdag 12. juli, bliver de hver især udstyret et flot EU-design på deres musikstander. Designet beskriver hvert land, hvor længe landet har været medlem af EU, hvilken valuta de har og mange flere informationer. Samtidig spiller hvert af træerne landenes nationalmelodier. På den måde kan besøgende i parken altså gå på opdagelse i parken og blive klogere på EU-medlemslandene.
- Da vi havde besøg af Europaminister Marie Bjerre i AKKC tilbage i efteråret 2024, snakkede vi med hende om EU-formandskabet. Her nævnte hun, at hun blandt andet gerne ser, at EU også bliver mere folkeligt. Og det må man sige, at vi skaber med ”den syngende EU-park”. Det er en gratis aktivitet i Aalborg midtby, der er sjov og lærerig for både store og små, siger Nicolaj Holm.
På et banner i parken vil gæsterne kunne scanne en QR-kode, hvor de får adgang til en quiz, som AKKC har skabt om EU – og svarene på spørgsmålene kan findes på de 28 EU-standere i parken. Og så er der ikke andet at sige end: Game on!
Kontakter
Anna HøjenPressechefAalborg Kongres & Kultur Center
Tlf:+4528700090ah@akkc.dkNicolaj HolmCEO/adm. direktør
Tlf:+45 6095 8935nh@akkc.dkBilleder




Aalborg Kongres & Kultur Center
Med flere end en halv million gæster årligt til Musik & Teater, Messer & Udstillinger og Møder & Kongresser er Aalborg Kongres & Kultur Center et af Skandinaviens største og mest fleksible kongres- og kulturcentre.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Kongres & Kultur Center
Verdens første Taste Film uden for UK lander i Danmark29.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en smagsrejse til Storbritannien har Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) hentet den virale, internationale succes Taste Film til Danmark som det første venue i verden uden for UK. Resultatet er en filmoplevelse, hvor publikum ikke bare ser en film – de smager den. Bogstavelig talt.
Aalborg får The MICHELIN Guide Culinary Showcase4.6.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Toppen af Danmark har netop offentliggjort, at der vil være flere arrangementer i partnerskab med The MICHELIN Guide under Skagen Food Festival i april 2027. Nu kan Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) og Restaurant Podium løfte sløret for, at festivalens Grand Opening foregår i AKKC 15. april med The MICHELIN Guide Culinary Showcase.
AKKC’s første messe i Nuuk blev en succes13.5.2026 11:38:44 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge afviklede Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) Grønlands nye messe for fiskeri, fangst og innovation i Nuuk. Og med det gode samarbejde mellem grønlandske og danske aktører, mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
Første ArcticExpo blev en succes8.5.2026 10:51:29 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag, onsdag og torsdag har Inussivik været fyldt med udstillere og besøgende til Nuuks første messe med fokus på fiskeri og fangst, ArcticExpo. Og med mere end 50 udstillere og ca. 2300 besøgende er ArcticExpo en succes, der er kommet for at blive.
ArcticExpo glæder sig til åbningen: Traditioner og nyheder kombineres på stande og i sceneprogram1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ArcticExpo, Grønlands nye messe for fangst, fiskeri og innovation i Nuuk, er kommet rigtig godt fra start. Udover at kunne melde udsolgt på antallet af stande, kan messen også præsentere et stærkt sceneprogram, hvor der både er plads til traditioner og en lang række nyheder, når messen slår dørene op for første gang 5.-7. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum