Spændende foredrag i Glumsø om at rejse jorden rundt
Få inspiration til dit næste eventyr, når Glumsø Bibliotek og Glumsø Biograf torsdag d. 5. juni kl. 19:00-21:00 inviterer til foredrag i biografsalen. Her fortæller antropolog og professionel eventyrer Nicolai Bangsgaard om sin forbløffende ekspedition jorden rundt på cykel, løbehjul og til fods.

I april 2023 kastede Nicolai sig ud i et grandiost projekt, nemlig ”Den globale triatlon”, en solo-ekspedition jorden rundt på cykel, løbehjul og til fods. I 19 måneder rejste Nicolai i alt 34.597 km ved egen kraft gennem 30 lande på 4 kontinenter.
Glumsø Bibliotek har fået Nicolai til byen for at fortælle om eventyret - og Glumsø Biograf lægger hus til.
En rekordlang rejse
Nicolai cyklede først 20.000 km fra Danmark til Singapore, hvorefter han krydsede Australien & New Zealand på løbehjul. Med løbehjulsrejsens 7.105 km satte Nicolai en ny verdensrekord for den længste rejse på løbehjul nogensinde. Turen fortsatte gennem USA, og det mundede ud i en triatlon, som ikke tidligere er blevet udført.
Den eventyrlige rejse er der kommet en hjertevarmende fortælling ud af, som Nicolai siden er rejst rundt i Danmark for at dele. I foredraget fokuserer han desuden på grundtemaer som motivation, frygt, mod, drømme, udholdenhed, livsappetit, nysgerrighed, gæstfrihed, op- og nedture, frihed og kærlighed.
Alle med interesse for rejsefortællinger og kulturmøder vil få masser af spændende anekdoter og inspiration til dette foredrag! Foredraget afholdes i Glumsø Biograf, centralt i Glumsø.
Begrænset antal billetter til 50 kr pr. stk. Køb din billet via Næstved Biblioteks hjemmeside under menupunktet 'Det sker'.
Om Nicolai Bangsgaard
Nicolai Bangsgaard er uddannet antropolog og har i to årtier levet som professionel eventyrer og foredragsholder. I 2013 vandt han Folkersenprisen (De Berejstes Klubs ærespris) for sine rejseeventyr.
Han har desuden skrevet bogen “Solo - 4 år jorden rundt på cykel”, og har afholdt mere end 400 foredrag om sine eventyr.
Kontakter
Christoffer DallBørnekulturformidler
Tlf:5588 4168chdall@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Tid til noveller29.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu starter efterårets oplæsning af noveller på Næstved Bibliotek. Tre fredage med start den 19. september kan du lytte med, når vi læser højt for voksne.
Dialogkaffe med Özlem Cekic28.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstved Bibliotek inviterer til dialogkaffe med tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic. Det foregår lørdag den 20. september kl. 10.30-12.30.
Outsiderlitteratur, omsorg og forandring28.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter og aktivist Mads Ananda Lodahl besøger Næstved Bibliotek onsdag den 17. september kl. 19.00-21.00. Det bliver et foredrag om litteratur, aktivisme og forandringsskabende samtaler.
Tag børnene med til Bøger og Bolognese i Glumsø25.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek og Café Rejseladen inviterer igen til Bøger og Bolognese i Glumsø. Over to aftener i efteråret, torsdag d. 11/9 og torsdag d. 13/11 står den på hyggelig højtlæsning og fællesspisning for børnefamilier med børn i alderen 6 - 10 år.
Udstilling med Kunstnergruppen ART-UZ22.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Næstved Bibliotek kan du i perioden mandag den 1. september til fredag den 26. september opleve en udstilling med den lokale kunstnergruppe ART-UZ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum