Ministeriers fejlskøn beløber sig til 53 milliarder kroner om året

ØKONOMISK POLITIK

Forventningerne til statens økonomi har i to årtier ramt milliarder af kroner forbi skiven.

Fra 2002 til 2023 har fremskrivningerne for statens økonomi, som Finansministeriet og Økonomiministeriet laver, således været systematisk for pessimistiske.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Finansministeriet og Økonomiministeriet.

AE har været i de historiske arkiver for at sammenholde ministeriernes forventninger til de offentlige finanser med, hvordan det rent faktisk gik i det pågældende år.

Analysen er således en gennemgang af ministeriernes prognoser for både den faktiske og strukturelle saldo ved indgangen af hvert finansår i perioden 2002-2023. Det vil sige i december-udgaven af ”Økonomisk Redegørelse”-rapporterne, som Finansministeriet og Økonomiministeriet løbende udgiver.

Fremskrivningerne har i gennemsnit undervurderet den faktiske saldo med 1,8 procent af BNP om året i perioden 2002-2023. Med nutidens BNP svarer det til 53 milliarder kroner årligt.

”Det er meget markant,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

"De økonomiske prognoser er styrende for, hvor mange penge politikerne har til rådighed til politiske tiltag. Vores analyse viser, at de økonomiske ministeriers forventninger til statens økonomi år efter år har ramt langt ved siden af skiven,” siger Gustav Elias Dahl.

Begrænser politikernes handlerum

I analysen fremgår der ikke kun en opgørelse af den faktiske offentlige saldo, men også af den strukturelle saldo.

Analysen viser, at de økonomiske ministeriers fremskrivninger også har undervurderet størrelsen på den strukturelle saldo de seneste to årtier.

”Særligt fejlvurderingerne af den strukturelle saldo er problematiske. Det er de skøn, der i høj grad styrer, hvor mange penge politikerne kan bruge i et givent finansår,” siger Gustav Elias Dahl.

Den faktiske offentlige saldo kan i høj grad sammenlignes med et husholdningsbudget. Den viser nemlig blot forskellen på de offentlige indtægter og udgifter i et givent år.

Den strukturelle saldo svarer til den faktiske saldo, men her forsøger ministerierne at rense regnestykket for påvirkninger fra konjunkturudsving og andre midlertidige forhold.

AE-analysen viser, at den strukturelle saldo i gennemsnit er blevet opjusteret med cirka 20 milliarder kroner i forhold til ministeriernes skøn inden årets begyndelse.

”Det kan have haft stor betydning for den førte politik. Hvis statens regnemaskine havde ramt rigtigt, ville der have været langt flere penge til for eksempel velfærd," siger Gustav Elias Dahl.

”Det er ikke usædvanligt, at der er fejlskøn i ministeriernes prognoser, og økonomien kan overraske både positivt og negativt. Men det er problematisk, hvis det sker systematisk, og hvis der er en slagside. Det viser analysen, at der er," siger Gustav Elias Dahl.

Finansministeriet laver nu metodeeftersyn

Tirsdag meddelte finansminister Nicolai Wammen, at Finansministeriet vil lave et større metodeeftersyn af de regnemetoder og forudsætninger, der ligger bag opgørelsen af råderummet.

”Vores analyse peger på, at regnemaskinen i dag giver alt for pessimistiske resultater. Et metodeeftersyn kan derfor meget vel betyde endnu en to-cifret milliardopjustering af råderummet,” siger Gustav Elias Dahl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• I perioden 2002-2023 er den årlige offentlige saldo i gennemsnit blevet undervurderet med 1,8 procent af BNP. Det svarer med nutidens BNP til 53 milliarder kroner om året. Økonomiministeriet vurderer, at perioden har været konjunkturneutral.

• Det akkumulerede fejlskøn for perioden 2002-2023 er på 1.049 milliarder kroner.

• Skønnet for den årlige strukturelle saldo er i gennemsnit blevet opjusteret med 0,7 procent af BNP. Det svarer med nutidens BNP til 20 milliarder kroner om året.

Læs analysen her