Ministeriers fejlskøn beløber sig til 53 milliarder kroner om året
Politikernes handlerum kan have været begrænset af systematisk pessimistiske prognoser fra økonomiske ministerier, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

ØKONOMISK POLITIK
Forventningerne til statens økonomi har i to årtier ramt milliarder af kroner forbi skiven.
Fra 2002 til 2023 har fremskrivningerne for statens økonomi, som Finansministeriet og Økonomiministeriet laver, således været systematisk for pessimistiske.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Finansministeriet og Økonomiministeriet.
AE har været i de historiske arkiver for at sammenholde ministeriernes forventninger til de offentlige finanser med, hvordan det rent faktisk gik i det pågældende år.
Analysen er således en gennemgang af ministeriernes prognoser for både den faktiske og strukturelle saldo ved indgangen af hvert finansår i perioden 2002-2023. Det vil sige i december-udgaven af ”Økonomisk Redegørelse”-rapporterne, som Finansministeriet og Økonomiministeriet løbende udgiver.
Fremskrivningerne har i gennemsnit undervurderet den faktiske saldo med 1,8 procent af BNP om året i perioden 2002-2023. Med nutidens BNP svarer det til 53 milliarder kroner årligt.
”Det er meget markant,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
"De økonomiske prognoser er styrende for, hvor mange penge politikerne har til rådighed til politiske tiltag. Vores analyse viser, at de økonomiske ministeriers forventninger til statens økonomi år efter år har ramt langt ved siden af skiven,” siger Gustav Elias Dahl.
Begrænser politikernes handlerum
I analysen fremgår der ikke kun en opgørelse af den faktiske offentlige saldo, men også af den strukturelle saldo.
Analysen viser, at de økonomiske ministeriers fremskrivninger også har undervurderet størrelsen på den strukturelle saldo de seneste to årtier.
”Særligt fejlvurderingerne af den strukturelle saldo er problematiske. Det er de skøn, der i høj grad styrer, hvor mange penge politikerne kan bruge i et givent finansår,” siger Gustav Elias Dahl.
Den faktiske offentlige saldo kan i høj grad sammenlignes med et husholdningsbudget. Den viser nemlig blot forskellen på de offentlige indtægter og udgifter i et givent år.
Den strukturelle saldo svarer til den faktiske saldo, men her forsøger ministerierne at rense regnestykket for påvirkninger fra konjunkturudsving og andre midlertidige forhold.
AE-analysen viser, at den strukturelle saldo i gennemsnit er blevet opjusteret med cirka 20 milliarder kroner i forhold til ministeriernes skøn inden årets begyndelse.
”Det kan have haft stor betydning for den førte politik. Hvis statens regnemaskine havde ramt rigtigt, ville der have været langt flere penge til for eksempel velfærd," siger Gustav Elias Dahl.
”Det er ikke usædvanligt, at der er fejlskøn i ministeriernes prognoser, og økonomien kan overraske både positivt og negativt. Men det er problematisk, hvis det sker systematisk, og hvis der er en slagside. Det viser analysen, at der er," siger Gustav Elias Dahl.
Finansministeriet laver nu metodeeftersyn
Tirsdag meddelte finansminister Nicolai Wammen, at Finansministeriet vil lave et større metodeeftersyn af de regnemetoder og forudsætninger, der ligger bag opgørelsen af råderummet.
”Vores analyse peger på, at regnemaskinen i dag giver alt for pessimistiske resultater. Et metodeeftersyn kan derfor meget vel betyde endnu en to-cifret milliardopjustering af råderummet,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- I perioden 2002-2023 er den årlige offentlige saldo i gennemsnit blevet undervurderet med 1,8 procent af BNP. Det svarer med nutidens BNP til 53 milliarder kroner om året. Økonomiministeriet vurderer, at perioden har været konjunkturneutral.
- Det akkumulerede fejlskøn for perioden 2002-2023 er på 1.049 milliarder kroner.
- Skønnet for den årlige strukturelle saldo er i gennemsnit blevet opjusteret med 0,7 procent af BNP. Det svarer med nutidens BNP til 20 milliarder kroner om året.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser6.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske kvinder får markant færre børn end tidligere, og det kan have en positiv effekt på statens finanser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at staten får lavere udgifter til daginstitutioner og skoler.
30.000 unge mellem 25 og 29 år er uden job og uddannelse5.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i job og heller ikke er i gang eller færdig med en uddannelse, har ligget stille siden 2018, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne i gruppen har ofte psykiske lidelser, mens mændene ofte har en plettet straffeattest.
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum