Hver tredje glemmer vigtigt tjek efter ophold udendørs
Selvom flåtsæsonen er over os, glemmer hver tredje dansker at tjekke for flåter efter ophold udendørs. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.

En dejlig tur på skoven eller i haven lokker nu hvor vejret er blevet bedre og solen skinner.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige viser dog, at hver tredje dansker aldrig tjekker efter flåter, mens kun 16 procent tjekker efter ophold i haven.
Ifølge fagchef for sundhed i Gjensidige, Mette Glad, er det en god ide at tjekke for flåter efter længere ophold udendørs.
“I takt med at det bliver bedre vejr udenfor er det naturligt, at man tager sin familie under armen og tager ud i haven eller i skoven. Det skal man heller ikke være bekymret for på grund af flåter, men det er en rigtig god ide at tjekke sig selv og sine børn når man kommer hjem.”
Vær opmærksom efter flåtbid
Selvom vi har oplevet få tilfælde af TBE, flåtoverført hjernebetændelse, i Danmark, så er det alligevel en god ide at holde øje med symptomer, hvis man er blevet bidt af en flåt.
“Langt de færreste bliver syge efter et flåtbid, men det er vigtigt at søge læge, hvis du bliver utilpas, eller hvis du får et femkrone stort rødt udslæt der, hvor én flåt har bidt. Det kan være en god ide at tegne rundt om det røde udslet med en kuglepen, så du kan se om udslettet breder sig,” fortæller Mette Glad.
Du kan selv forebygge flåtbid
Danskerne skal især huske at tjekke efter flåter i de varmere måneder fra april til oktober. Heldigvis er der også en række måder, hvorpå du kan forebygge flåtbid, påpeger Mette Glad.
“Du kan tage langærmet tøj på, hvor der ikke er bar hud, eller lyst tøj, så flåten er nemmere at få øje på. Det kan også være en god ide med gummistøvler, hvis du skal i skoven og gå i krat eller højt græs", afslutter hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.023 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.
Tjekker du efter flåter, når du har været længere tid udendørs? |
|
Ja, når jeg har været i skoven |
55 % |
Ja, når jeg har været i haven |
16 % |
Ja, når jeg har været ved stranden |
7 % |
Ja, når jeg har været andre steder |
10 % |
Nej, tjekker ikke efter flåter/er aldrig udendørs i længere tid |
34 % |
Ved ikke |
4 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskerne fortsætter med at rejse trods klimaforandringer18.6.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer og stadig mere uforudsigeligt vejr. Selvom vi ser klimaforandringerne i udlandet og mærker dem på egen krop herhjemme, er hovedparten af danskernes rejsevaner fortsat uændrede. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Gjensidige siger tak for nu til Kvindeligaen16.6.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den sidste kamp er spillet i Gjensidige Kvindelige for i år, og dermed er det blevet tid til at sige farvel til samarbejdet gennem seks år mellem Gjensidige og Kvindeligaen.
Danskerne fravælger solcremen herhjemme13.6.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens tallene for hudkræft stiger, fravælger danskerne at bruge solcreme herhjemme. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Danskerne glemmer vigtigt tjek inden ferien11.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over Danmark, og snart pakker tusindvis af danskere kufferten og tager ud og rejse. Mange danskere rejser dog uden at kende deres forsikringsdækning, og det kan koste dyrt, hvis uheldet er ude på ferien.
Tre ud af fire begår denne fejl på grupperejsen6.6.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere rejser hvert år på generations- eller grupperejser sammen med familie eller gode venner. Tre ud af fire tjekker dog ikke om de er dækket ens af deres afbestillings – og rejseforsikringer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum