KMD A/S

KMD udvider direktionen med ny direktør for transformation

Del

Mads Bomann Larsen er ny direktør for transformation i KMD. Hans opgave bliver at sikre, at KMD fortsætter sin forretningsmæssige udvikling i den kommende strategiperiode.

Mads Bomann Larsen (th.) kommer fra en stilling som Chief Strategy & Transformation Officer hos Inpay og har tidligere været en årrække hos blandt andre Nets. CEO i KMD Group Thomas Jul (tv.) fortæller, at den nye afdeling skal sikre, at KMD også fremadrettet har fokus på de områder, hvor de skaber mest værdi.
Mads Bomann Larsen (th.) kommer fra en stilling som Chief Strategy & Transformation Officer hos Inpay og har tidligere været en årrække hos blandt andre Nets. CEO i KMD Group Thomas Jul (tv.) fortæller, at den nye afdeling skal sikre, at KMD også fremadrettet har fokus på de områder, hvor de skaber mest værdi. KMD, Press Photo

For at sikre fuldt fokus på både nuværende forretning og fremtidig strategi, etablerer KMD et Transformation Office med ansvar for virksomhedens fremtidige strategiske udvikling.

I et halvt århundrede har KMD leveret kritisk digital infrastruktur til den offentlige sektor. Det har gennem årene krævet et nysgerrigt og innovativt syn på egen forretning og organisation.

Med oprettelsen af et Transformation Office sætter KMD nu turbo på den langsigtede planlægning og udvikling af forretningen – uden at gå på kompromis med den daglige leverance.

”Samfundets og vores kunders behov udvikler sig hele tiden, hvilket de seneste år har eksemplificeret i en ekstrem grad. Den hastige udbredelse af kunstig intelligens og et geopolitisk landskab, som ser helt anderledes ud end for fem år siden, stiller nye krav til opgaveløsningen særligt i den offentlige sektor, hvor kravene til sikkerhed, effektivitet og kvalitet kun bliver højere,” siger Thomas Jul, CEO i KMD.

”Vi skal bygge videre på vores 53-årige arv, og derfor skal vi i de kommende år være endnu bedre til at udvikle os og skabe værdi på de områder, hvor vi ser potentialet – både hos os selv men i lige så høj grad hos vores kunder. Vores ambition og position vil vi aldrig gå på kompromis med. For der er brug for KMD og vores ekspertise, når verden undergår så hastig en forandring, som vi ser på en række områder i disse år. Vi skal fortsat være den værdifulde sparringspartner for vores kunder og samfundet, som vi er det i dag. Vores nye Transformation Office skal sikre, at vi også fremadrettet har fokus på de områder, hvor vi skaber mest værdi. Det handler om at lykkes med den langsigtede strategi – samtidig med at forretningen kan fastholde fuldt fokus på de daglige leverancer til vores kunder,” siger Thomas Jul.

Det nye Transformation Office i KMD skal ledes af Mads Bomann Larsen, der er ny i KMD. Mads Bomann Larsen kommer fra en stilling som Chief Strategy & Transformation Officer hos Inpay og har tidligere været en årrække hos blandt andre Nets.  

”KMD er en spændende virksomhed med en vigtig opgave. Jeg har gennem min karriere oplevet, hvor imponeret omverdenen er over danske digitale løsninger, og KMD står som noget af det stærkeste, vi har i den sammenhæng. Nu handler opgaven om at lægge en ambitiøs og fokuseret plan for 2026 og frem. Det gælder både om at stå endnu skarpere for vores eksisterende kunder og om at se på, hvordan vi bringer vores løsninger bredere ud. Og når fundamentet er så stærkt som KMD’s, er mulighederne virkelig store,” siger Mads Bomann Larsen.

Mads Bomann Larsen er tiltrådt sin nye stilling hos KMD 15. maj 2025.

Group Management i KMD består nu af: 

  • Thomas Jul, CEO
  • Jannich Lund, CFO
  • Jette Singleton, Senior Vice President, People & Culture
  • Takuya Sasaki, Executive Vice President, Collaboration
  • Mads Bomann Larsen, Executive Vice President, Transformation
  • Ruth Wisborg, Executive Vice President, KMD Services
  • Torben Mols, Executive Vice President, KMD Industries
  • Jan Gaardboe Jensen, Senior Vice President, KMD Essentials
  • Terje Kjøs, Senior Vice President, Digital Finance

Kontakter

Kristoffer Østergaard KristensenHead of Corporate CommunicationsKMD Group

Tlf:27858268kwx@kmd.dk

Billeder

Mads Bomann Larsen (th.) kommer fra en stilling som Chief Strategy & Transformation Officer hos Inpay og har tidligere været en årrække hos blandt andre Nets. CEO i KMD Group Thomas Jul (tv.) fortæller, at den nye afdeling skal sikre, at KMD også fremadrettet har fokus på de områder, hvor de skaber mest værdi.
Mads Bomann Larsen (th.) kommer fra en stilling som Chief Strategy & Transformation Officer hos Inpay og har tidligere været en årrække hos blandt andre Nets. CEO i KMD Group Thomas Jul (tv.) fortæller, at den nye afdeling skal sikre, at KMD også fremadrettet har fokus på de områder, hvor de skaber mest værdi.
KMD, Press Photo
Download
Mads Bomann Larsen er ny direktør for transformation i KMD. Hans opgave bliver at sikre, at KMD fortsætter sin forretningsmæssige udvikling i den kommende strategiperiode.
Mads Bomann Larsen er ny direktør for transformation i KMD. Hans opgave bliver at sikre, at KMD fortsætter sin forretningsmæssige udvikling i den kommende strategiperiode.
KMD, Press Photo
Download

Om KMD A/S

KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.

Følg pressemeddelelser fra KMD A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KMD A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye