AURA er en del af Aarhus’ nye, store iværksætterevent
15.5.2025 12:19:26 CEST | AURA | Pressemeddelelse
AURA er en del af SMIL, som Startup Aarhus afholder for første gang torsdag den 22. maj. Med konferencen vil Startup Aarhus skabe forbindelse mellem iværksættere, startups og investorer. En mission som AURA i den grad kan se sig selv i.

Som andelsselskab har AURA en lang tradition for at støtte lokalsamfundet, fra sportsklubber over investeringer i lokal energiproduktion til investeringer i iværksætteri.
Derfor har den østjyske energi- og fiberkoncern også valgt at blive en del af det aarhusianske iværksætterevent SMIL, som samler op imod 600 mennesker, som brænder for innovation, technologi og iværksætteri i og omkring Godsbanen i Aarhus.
AURA investerer selv i startups via AURA Ventures, og derfor er det oplagt for AURA at være med til at sætte Aarhus på land- og verdenskortet i forhold til startups og innovation.
”Vi synes, det ligger lige til højrebenet at være en del af SMIL. Vi har i den grad en interesse i at hjælpe med til at skabe gode vilkår for startups i Aarhus. Både fordi vi gerne vil bidrage til den lokale erhvervsudvikling, men også fordi det på den lange bane kan give endnu flere og bedre investeringscases for os selv. Og så skal vi selvfølgelig være med, når innovations- og investeringsmiljøet mødes,” siger Martin Schorling Overgård, head of AURA Ventures.
Med forbindelse løfter vi hinanden
AURA er medarrangør på eventet Superconnectors, hvor fire startups får mulighed for at fremlægge en udfordring eller et problem fra deres virksomhed. Herefter er det op til publikum at foreslå løsninger på problemet, og den bedste løsning vinder en præmie.
Arrangørerne glæder sig over, at AURA bakke op om SMIL og Superconnectors:
”Vi er enormt glade for, at lokale aktører som AURA engagerer sig i SMIL. Når en virksomhed med så stærke rødder i lokalområdet går aktivt ind og bakker op om startupmiljøet, er det præcis den slags forbindelser og fællesskab, vi ønsker at skabe med SMIL. Og med Superconnectors gør AURA det endnu mere konkret – ved at være med til at løfte startups med viden, netværk og handlekraft,” siger Mette Hoberg Tønnesen, CEO i Startup Aarhus.
Martin Schorling Overgård glæder sig til at gå på scenen til Superconnectors og byder publikum og ikke mindst de fire startups velkommen:
”Når vi investerer i startsups stiller vi ikke kun kapital til rådighed men også knowhow og erfaringer. Superconnectors ligger i den grad i naturlig forlængelse af vores tilgang, hvor startups kan få gode råd og vejledning”, slutter Martin Schorling Overgård.
Læs mere om SMIL og køb billetter: https://www.startupaarhus.com/smil-aarhus
Kontakter
Tatjana ThyboAURA A/S
Tlf:51176170tat@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Lokalt samarbejde giver energi til Harlev IK13.8.2026 08:11:05 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og fiberselskabet AURA styrker endnu engang opbakningen til det lokale foreningsliv. Fremover kommer Harlev IK's hjemmebane til at hedde AURA Park Harlev.
Festivalvejret på Smukfest bliver mere forudsigeligt i år29.7.2026 07:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny funktion i Smukfest-appen giver gæsterne adgang til hyperlokale vejrudsigter direkte fra bøgeskoven.
Nyt tiltag på GrimFest giver mere plads til nærvær28.7.2026 08:38:26 CEST | Pressemeddelelse
På Grimhøjgaard er stemningen noget helt særligt. Her forsvinder byens larm mellem de gamle træer, og musik, fællesskab og nærvær får lov til at fylde. Det er netop den oplevelse, GrimFest ønsker at styrke, når festivalen i år introducerer nye ladeborde i samarbejde med AURA.
AURA uddeler 370.000 kroner til lokale fællesskaber1.7.2026 09:56:17 CEST | Pressemeddelelse
38 foreninger og klubber i lokalområdet har i forårets uddelingsrunde modtaget støtte fra AURAs Lokalværdipulje. Puljen uddeles to gange om året og har til formål at understøtte sociale, kulturelle og sportslige initiativer, der kommer selskabets andelshavere til gavn.
AURA investerer i foreningslivet: Åbner ny AURA Park i Mårslet30.6.2026 10:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Det østjyske andelsselskab AURA udvider endnu en gang sit engagement i det lokale foreningsliv og lægger nu navn til endnu en fodboldbane. Fremover vil anlægget i TMG Fodbold være kendt som AURA Park, Mårslet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

