Vejdirektoratet

Vejdirektoratet lægger ny asfalt i Sønder Omme

Del

Mandag den 19. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Rute 28 i Sønder Omme. Arbejdet forventes at tage cirka to uger.

Trafikanterne kan se frem til en bedre køreoplevelse, når asfaltarbejdet er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet
Trafikanterne kan se frem til en bedre køreoplevelse, når asfaltarbejdet er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet

Asfalten på Rute 28, der løber igennem Sønder Omme, er nedslidt. Derfor går Vejdirektoratet i gang med at give strækningen et nyt og forbedret lag asfalt.

Arbejdet begynder mandag den 19. maj og forventes at vare i omkring to uger.

Sådan foregår arbejdet

Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Information til trafikanterne

Arbejdet udføres som dagarbejde primært mellem klokken 6.00 og 18.00. Dog vil udlægning af asfalten i lyskrydset blive udført som aften- og natarbejde mellem klokken 17.00 og 6.00. Trafikken forbi vejarbejdet vil blive styret med trafiklys.

Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne vil få en forlænget rejsetid. Når der ikke arbejdes på strækningen, vil vejen være åben for normal trafik.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye