BioCirc Group

Positiv dialog om energiprojekt i Vesthimmerland: “Vi er blevet hørt og taget seriøst i processen af dygtige folk”

Del

Flere stemmer i Vesthimmerland oplever en inkluderende proces og seriøs inddragelse i spørgsmålene om tilblivelsen af Go Green Vesthimmerland efter en række vellykkede dialogmøder mellem udvikleren BioCirc og lokalbefolkningen – og det har resulteret i ros til folkene bag det ambitiøse energiprojekt.

I løbet af 2024-25 har der været afholdt en stribe borgermøder mellem den danske udvikler BioCirc og repræsentanter fra beboerforeningerne i Haubro, Hornum og Vester Hornum samt Farsø Udvikling og lokale interessenter som Himmerlands Ungdomsskole i Haubro og Danmarks Naturfredningsforening i Vesthimmerland. Samarbejdet mellem BioCirc, lokale repræsentanter samt eksterne eksperter har til formål at sikre, at BioCircs grønne energiprojekter altid bidrager til lokalområdet, inddrager ønsker og håndterer bekymringer ift. projektet – og oplevelserne i mødet med BioCirc har vakt positiv respons:

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at mange i Haubro og omegnen er bekymrede over for den forvandling, der kommer til at ske lige op til vores lille by. Når det så er sagt, synes jeg det er prisværdigt, at vi så selv kan være med til at komme med input til projektet. Jeg synes, vi er blevet hørt og taget seriøst i processen af dygtige folk, som skal have flere modstridende holdninger/interesser til at mødes et fornuftigt sted, og håber at dette samarbejde kan fortsætte med udviklingen af vores lokalsamfund”, lyder det fra Bo Serritzlew, formand i Haubro Sogns Beboerforening, der suppleres fra anden side:

"Jeg var imponeret over BioCircs ambitioner for rekreative muligheder og forøgelse af biodiversiteten. Sti-systemet og de rekreative muligheder kan komme til at betyde meget for vores hverdag", lyder det fra Jesper Laubjerg, forstander på Himmerlands Ungdomsskole.

Konstruktive input giver muligheder

BioCirc, en cirkulær bioøkonomisk koncern, der reducerer CO₂-udledningen ved at producere grøn energi, har pt. 10 energiprojekter under udvikling alene i Danmark, og arbejder bl.a. med Friis & Moltke og LYTT i processen om Vesthimmerland Go Green for at sikre, at projektet bliver forankret i lokale interesser. Åbenhed og de konstruktive input fra borgerrepræsentanterne giver således mulighed for, at energiprojektet kan blive justeret, så man bedst muligt balancerer grøn omstilling med hensyn til lokalsamfundet:

”Vi søger aktivt at inddrage borgernes perspektiver og ønsker i projektet. Deres input fra det første møde er blevet indarbejdet i projektet, og det var tydeligt under det 2. møde, at der var stor tilfredshed med, at vi faktisk forsøger at indtænke lokale ønsker i den nye vision for området”, udtaler Jacob Juul Jellesen, projektudvikler og landinspektør hos BioCirc, og uddyber:

”Det er godt at opleve, at vi arbejder med nogle repræsentanter fra lokalområdet, der kan gå ind i drøftelserne ang. energiprojektet med et åbent sind og arbejde aktivt med at få mest muligt ud af processen, når projektet realiseres”, lyder det fra Jacob Juul Jellesen.

En aftale der allerede er en realitet

Tidligere kontaktede en af BioCircs repræsentanter den lokale lystfiskerforening for at høre, om der var interesse for at få stillet fiskeretten i Trend Å til rådighed uden beregning. Som en del af initiativet giver Trend Å Lystfiskeriforening nu elever fra Himmerland Ungdomsskole mulighed for at fiske under samme vilkår som foreningens øvrige medlemmer. 

”Det er jo i bund og grund en lille ting for os, som aldrig var blevet til noget, hvis der ikke var skabt kontakt mellem parterne. Vi vil meget gerne være en del af den type initiativer, og det er derfor vigtigt for os, at lokalsamfundet rækker ud til os med idéer, for så får vi mulighed for at skabe en positiv udvikling i området, på basis af de lokale foreningers og borgeres interesser”, forklarer Jacob Juul Jellesen.

–END–

Kontakt · For yderligere information, bedes kontakt henstillet press@biocirc.com eller telefon +45 3135 6352.

Om BioCirc:

BioCirc er en cirkulær bioøkonomisk virksomhed, der har til formål at producere grøn energi i form af el, gas, brændstof og varme.

BioCircs ambition er at etablere landbaserede cirkulære energiklynger, der sikrer en fuld grøn omstilling lokalt. Virksomheden har mere end 300 ansatte og kontorer i København, Middelfart og Bredsted. BioCirc er blandt verdens største producenter af grøn metan, og virksomhedens vækst i biogassektoren forventes at fortsætte i de kommende år. Med virksomhedens otte biogasanlæg er BioCircs årlige produktionskapacitet cirka 170 mio. kubikmeter grøn metan, hvilket svarer til omkring 120.000 husstandes årsforbrug.

Følg pressemeddelelser fra BioCirc Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BioCirc Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye