Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse

En stærk klyngeindsats skal styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne

Del

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har tildelt midler til 11 klyngeorganisationer, der hermed er udpeget som nationale innovationsklynger for perioden 2025-2028.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på besøg hos Universal Robots
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på besøg hos Universal Robots Foto: Erhvervsstyrelsen

De 11 klynger modtager i alt 662 mio. kr. Investeringen skal styrke SMV’ers produktivitet og konkurrenceevne ved at fremme og accelerere SMV’ers samarbejde om innovation, hvor viden og ressourcer bringes i spil på nye måder for at udvikle nye produkter og løsninger – ikke mindst i samspil med forskningsmiljøer over hele landet.

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:

”Verden forandrer sig konstant. Geopolitisk uro, en ny sikkerhedssituation og ustabile værdi- og forsyningskæder stiller nye, store krav til vores virksomheder. Det er dog helt afgørende, at det ikke går ud over deres evne til at tænke og udvikle nyt. Sidste sommer tog vi et stort skridt i den rigtige retning med vores milliardstore iværksætteraftale. Og med en ny, trecifret millionindsprøjtning sikrer vi, at tusindvis af danske SMV’er får et solidt rygstød mod at styrke innovationsevnen. Til gavn for både konkurrenceevnen og væksten herhjemme.” 

Investeringen i klyngeindsatsen skal bidrage til at engagere over 5.500 SMV’er i kollektive, innovationsrettede aktiviteter som workshops, matchmaking og vidensspredning. Herigennem får SMV’erne ny viden fra vidensinstitutioner, store virksomheder, myndigheder m.fl.

Det forventes derudover, at knap 700 SMV’er udvikler konkrete koncepter til nye produkter og løsninger, som bidrager til at løse samfundsudfordringer inden for Danmarks mest lovende og potentialefyldte erhvervs- og teknologiområder. Erfaringsmæssigt løfter det omsætningen i virksomhederne med omkring syv procent efter to år.

Christian Motzfeldt, forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, udtaler:

”Gennem klyngerne kan SMV'er bl.a. indgå i specialiserede faglige netværk, som tilbyder ekspertise og ressourcer til at fremme innovation, og ved at samarbejde med fx universiteter og forskningscentre kan virksomhederne få adgang til ny viden og teknologier, som kan omsættes til innovative produkter og services. Vi ved fra vores analyser, at det skaber værdi for både virksomhederne selv og samfundet bredt set.”

Klyngeorganisationerne giver virksomhederne adgang til en række tilbud, som kan styrke deres konkurrenceevne, som for eksempel køb af viden og forskning, deltagelse i stærke netværk og adgang til finansiering og andre ressourcer, der er nødvendige for at udvikle og implementere innovative løsninger.

”Et stærkt samlet engagement kan skabe dynamiske og innovative økosystemer, hvor SMV’er samarbejder med andre virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører om forretningsproblemer og samfundsudfordringer, de ikke kan løse hver for sig. Det er den slags merværdi, vi sigter efter – og det fordrer et klart privat engagement i klyngerne fra erhvervslivets side, som vi noterer os med stor tilfredshed,” pointerer Christian Motzfeldt.

Startupvirksomheden Visibuilt er et eksempel på en virksomhed, som har gjort brug af klyngerne – i deres tilfælde ”Food & Bio Cluster” og ”Clean” - i etablerings- og udviklingsfasen. Visibuilt har i samarbejde med Teknologisk Institut og Munck Asfalt udviklet et bæredygtigt asfaltprodukt, hvor olien i bindemidlet erstattes med organiske elementer som svamperødder og savsmuld. Et produkt med kæmpe potentiale både kommercielt og samfundsmæssigt.

Line Kloster Pedersen, som er stifter og administrerende direktør i Visibuilt, udtaler:

”Samarbejde med klyngerne har givet os adgang til hele værdikæden fra leverandør til producent og fremtidige kunder. Det har givet mulighed for sparring, test og videndeling på tværs af netværket. Vi er foreløbig vokset fra én til 15 medarbejdere, vi har tiltrukket yderligere kapital og er i gang med bringe vores videnstunge produkt endnu tættere på markedet.”

Om Klyngeprogram 2025-2028

  • Klyngeprogram 2025-2028 løber fra medio 2025 til ultimo 2028
  • Indsatsens primære formål er at styrke samarbejdet mellem SMV’er, store virksomheder, forskningsinstitutioner, offentlige aktører mv. inden for Danmarks mest lovende erhvervs- og teknologiområder. Størstedelen af midlerne investeres i konkrete innovationssamarbejder, der målbart leverer nyudviklede koncepter og løsninger, som bidrager til at løse samfundsudfordringer
  • En mindre del af indsatsen og investeringen består af tilskud til at videreudvikle og yderligere professionalisere de udpegede klyngeorganisationer med fokus på økonomisk bæredygtighed og privat medfinansiering, for at styrke klyngernes værdiskabelse for SMV’erne
  • I henhold til lov om erhvervsfremme udpeger Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse de klynger, der skal modtage offentlige midler til at løfte deres kerneopgave om at fremme samarbejdsbaseret innovation i SMV’er
  • Indsatsen finansieres med midler fra EU’s Regionalfond og de årlige finanslove via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Faktaark – udpegede klynger for perioden 2025-2028

Udpeget klynge

Tildelt beløb

Erhvervs- og teknologiområde

Samfundsudfordring

MADE 

 54,2 mio.

Avanceret produktion 

Introduktion og adaption af ny teknologi, produktionsoptimering, robuste supply chains, ressourceforbrug, viden om materialer og cirkularitet

We Build Denmark 

 65,5 mio.

Byggeri og anlæg 

Klimaudfordringen som følge af store CO2 emissioner fra byggeprocessen samt produktivitet som følge af byggeriets skiftende samarbejdsrelationer og steder. 

Lifestyle and Design Cluster 

 55,6 mio.

Design, mode og møbler 

Cirkulær økonomi, etisk produktion, overforbrug samt digital transformation og data 

DigitalLead 

 62,4 mio.

Digitale teknologier 

Nedbringelse af IKT-sektorens CO2-aftryk i de digitale teknologiers værdikæde. 

Energy Cluster 

 99,2 mio.

Energiteknologi 

Transformation af energisystemet til 100 pct. vedvarende energi, for bl.a. at sikre en grøn og sikker energiforsyning, samt udbrede konkurrencedygtige, grønne energiløsninger til andre sektorer 

Copenhagen Fintech 

 51,7 mio.

Finans og fintech 

Regulering, digitalisering og grøn omstilling i den finansielle sektor 

Censec 

 44,1 mio.

Forsvar, rum og sikkerhed 

Sikring af forsyningskæder, modstandsdygtighed i krisesituationer og mere produktion i Danmark inden for forsvars, - rum- og sikkerhedsområdet. 

Food and Bio Cluster 

 52,7 mio.

Fødevarer og bioressourcer 

Øge bæredygtig udvikling i fødevareproduktion 

Danish Life Science Cluster 

 49 mio.

Life science og velfærdsteknologi 

Afhjælpe det demografiske dobbeltpres, som sundhedsvæsnet står overfor pga. en faldende population af mennesker i den arbejdsdygtige alder og et øget antal ældre borgere. 

Odense Robotics 

 48,3 mio.

Robot og droneteknologi 

Hvordan kan danske robotter og droner understøtte andre industriers innovation og konkurrenceevne 

CLEAN 

 78,6 mio.

Vand og miljøteknologi 

Skabe en bæredygtig vand- og miljøtilstand gennem PFAS-frit drikkevand og ved at øge genanvendelsesgraden af plast. 

Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.   

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Nu bliver det lettere for SMV’er og iværksættere at få hjælp til at udvikle deres virksomhed9.5.2025 13:46:14 CEST | Pressemeddelelse

Danske SMV’er og iværksættere skal opleve, at det er nemt at finde det rette tilbud til at udvikle deres virksomhed. Derfor samles virksomhedsrettede indsatser finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremover under det nye fælles brand Virksomhedsudvikling Danmark. Samtidig igangsættes også en række andre initiativer for at forenkle virksomhedernes brug af tilbuddene. ”Vi lytter til jer,” er signalet fra forperson Christian Motzfeldt.

Møde om fremtidens samhørighedspolitik – udfordringer og muligheder for Danmark og Europa20.1.2025 07:56:04 CET | Pressemeddelelse

Debatten om samhørighedspolitikken efter 2027 er i gang. Der skal i løbet af de nærmeste år udarbejdes et nyt sæt EU-regler, der skal sætte rammerne for samhørighedspolitikken, som finansierer en stor del af den danske indsats på erhvervsfremmeområdet. Tirsdag stiller centrale danske aktører skarpt på, hvilke udfordringer for samfund og erhvervsliv samhørighedspolitikken kan bidrage til at løse, og hvordan vi kan sikre det bedst mulige samspil mellem udfordringer og muligheder i Danmark og i resten af Europa.

”Vi fik både en dygtig kollega og et skub mod en grønnere hverdag”27.12.2024 12:45:25 CET | Pressemeddelelse

Også i globalt orienterede virksomheder kan små indsatser have stor effekt. Da Noble Drilling i Tinglev manglede ekstra hænder til skannings- og arkiveringsopgaver, var løsningen at ansætte Dina Solak i fleksjob. Traditionelt havde virksomheden, som fra lokationen i Tinglev supporterer boreplatforme og skibe med udstyr og reservedele, i vid udstrækning været analog, og kæmpe bunker af papir lå klar til at blive arkiveret. Så der var nok at tage fat på for den nye medarbejder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye