Hækken sender flest på hospitalet, når havearbejdet sætter ind
20.5.2025 06:30:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor sat ind, men farerne lurer for de uopmærksomme - det gælder især, når tiden kommer til at klippe hæk. Særligt mændene skal tage sig i agt, lyder det fra GF Forsikring.

Mange danskere trækker i disse dage havehandskerne på og bevæbner sig med hækkesaks, plæneklipper og ukrudtsbrænder.
De lune forårstemperaturer får havens projekter til at lokke, men det kan hurtigt ende galt, hvis man ikke passer på. År efter år sender havearbejdet nemlig hundredvis af danskere på skadestuen, og det gælder især mænd i alle aldre.
- Vi ser desværre det samme mønster år efter år. Når havesæsonen går i gang, stiger antallet af anmeldte ulykker, og helt ligesom de seneste år er mændene overrepræsenteret i statistikkerne. Det vidner om, at man gør klogt i at tænke sig om, før man starter hækkeklipperen og kravler op på nærmeste stige, siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring.
Ifølge Ulykkes Analyse Gruppen på OUH kom 828 danskere på skadestuen efter havearbejde i 2024. 73 procent af ulykkerne skete i sommerhalvåret og seks ud af ti tilskadekomne var mænd.
Pas på hækken
Ifølge ulykkesstatistikken er det særligt hækken, der kræver sine ofre. Størstedelen af ulykkerne skete nemlig i karambolage med en hækkeklipper eller -saks, mens stiger, stillads og plæneklipper også skabte problemer på 2. og 3. pladsen.
I den lavere ende finder man traileren, trillebøren og øksen, som dog resulterede i 30-46 konsultationer i 2024.
- Skaderne kan undgås, hvis man går til opgaven med omtanke og måske endda sørger for at få lidt hjælp. Brug det rigtige udstyr og sørg for at få en hjælper til at lægge en rolig hånd på stigen, mens du selv træder op. Det kan blive forskellen mellem en velklippet hæk og en tur på skadestuen, siger Martin Rundager.
Ulykkesstatistikken angår patienter konsulteret på skadestuerne i Svendborg og Odense. Skadestuen OUH har et optageområde, der svarer til 5 procent af Danmarks befolkning. Med 608 tilskadekomne i forår- og sommerperioden 2024 svarer det til, at cirka 12.000 personer endte på skadestuen på landsplan.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
Jubilæum: Fra hulkort og porcelænskopper til dataarkitektur og AI17.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: Når 70‑årige Søren Wiilsbøll i år markerer sit 50‑års jubilæum i GF Forsikring, kan han bl.a. se tilbage på en enorm teknologisk udvikling. En udvikling, han i høj grad selv var med til at forme.
Udpræget tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd15.7.2026 08:25:35 CEST | Pressemeddelelse
FOREBYGGELSE: Selvom dele af Danmark de seneste dage er blevet ramt af skybrud, er det stadig meget tørt. Det får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed, inden havegrillen hives frem.
Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe14.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum