De første vejledninger til NIS 2-loven er klar
I dag udgiver Styrelsen for Samfundssikkerhed de to første vejledninger til NIS 2-loven. Formålet er at hjælpe virksomheder med at finde ud af, om de er omfattet af loven – og hvilke krav ledelsen i så fald skal leve op til.
I takt med den stigende digitalisering af samfundet står både virksomheder og offentlige myndigheder over for voksende trusler og forretningsmæssige risici. Disse risici kan imødegås gennem et øget fokus på cybersikkerhed.
Den for nyligt vedtagne NIS 2-lov stiller derfor også skærpede krav til både offentlige myndigheder og virksomheder, der spiller en kritisk rolle i samfundet. For at støtte dem i at leve op til de nye regler udarbejder Styrelsen for Samfundssikkerhed løbende vejledninger, der skal gøre det lettere at forstå og implementere lovens krav.
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen siger:
- Det har været helt essentielt for mig, at vi kan hjælpe myndigheder og virksomheder med at blive klædt på til den nye lovgivning. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan præsentere de første – ud af en række – vejledninger. Jeg er ikke i tvivl om, at NIS 2 kommer til at styrke det generelle cybersikkerhedsniveau i Danmark.
Den første vejledning hjælper virksomheder og myndigheder med at vurdere, om de er omfattet af NIS 2-loven. Den giver et overblik over de kriterier, der afgør, om en organisation er omfattet, og forklarer centrale begreber, som er vigtige for at forstå lovens anvendelsesområde.
Den anden vejledning fokuserer på ledelsens ansvar for cyber- og informationssikkerhed. Den skal gøre det tydeligt for bestyrelser og direktioner, hvilke roller og opgaver de har i forhold til at sikre, at deres organisation lever op til kravene i NIS 2-loven.
NIS 2-loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Læs vejledningerne på Styrelsen for Samfundssikkerheds hjemmeside
Følg pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Regeringen: Nyt fælles 24/7-situationscenter i lyset af hybridkrig13.12.2025 09:22:05 CET | Pressemeddelelse
For at styrke den operative parathed på tværs af samfundet etablerer regeringen bl.a. et 24/7-situationscenter i forbindelse med National Operativ Stab (NOST). Og for at styrke det nationale værn mod cyberangreb etableres et cybermo-nitoreringsnetværk og et cyberoperationscenter.
PRESSEINVITATION25.11.2025 07:00:00 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres til doorstep om offentliggørelsen af Cybertruslen mod Danmark 2025. Doorstep finder sted i dag den 25. november 2025 kl. 10.00 i Slotsholmsgade 12, 1216 København K. Det vil være muligt for pressen at stille spørgsmål i forbindelse med doorstep. Deltagelse kræver tilmelding og gyldigt pressekort inden 25.11.2025 kl. 09.30. Tilmelding sker til: presse@mssb.dk
Lovforslag styrker overblikket over landets beskyttelsesrum26.9.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt lovforslag, der følger op på det eftersyn af reguleringen på beskyttelsesrumsområdet, som ministeren for samfundssikkerhed og beredskab igangsatte i foråret, er netop sendt i offentlig høring. Lovforslaget vil blandt andet give bedre mulighed for at skabe overblik over og styre udviklingen i kapaciteten af beskyttelsesrum i Danmark.
Regeringen afsætter 500 mio. kr. årligt til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet i Danmark29.8.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sit forslag til finanslov for 2026 med en årlig ramme på 500 mio. kr. for at styrke flere indsatsområder på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet.
Nye uddannelser skal klæde de kommunale redningsberedskaber på til fremtidens brandforebyggende opgaver16.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab og Beredskabsstyrelsen vil i tæt samarbejde med de kommunale redningsberedskaber revidere de brandtekniske uddannelser. Revisionen skal bl.a. opdatere og højne kompetenceniveauet på det brandforebyggende område og medføre større fleksibilitet. Det forventes, at de første kursister i løbet af i år kan starte på de reviderede uddannelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum