AKF

AKF, Sampension og Comwell Hotels bliver fælles ejere af markant hotelejendom i hjertet af Odense

Del

AKF, Sampension og Comwell Hotels har i fællesskab købt ejendommen, hvor Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham har til huse - centralt i Odense. Med investeringen styrker parterne deres allerede tætte samarbejde og udbygger en fælles portefølje af attraktive hotelejendomme. Købet afspejler desuden en fælles ambition om at investere i strategisk beliggende ejendomme med et solidt driftsgrundlag.

Fra venstre: Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, Thorbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension, og Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.
Fra venstre: Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, Thorbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension, og Ino Dimsits, adm. direktør i AKF. Thomas Tolstrup

Ejendommen er centralt placeret i H.C. Andersens fødeby og har Odense Koncerthus som nærmeste nabo. Den rummer 8.830 m² hotel og omfatter 157 værelser samt restaurant, loungeområde, konference- og mødefaciliteter og et casino. Hotellet drives i dag af Comwell Hotels og vil også fremover være under Comwells drift.

”Investeringen i Comwell H.C. Andersen Odense er ikke kun en del af AKF’s strategi om at styrke vores hotelportefølje - det er også en investering i en by i rivende udvikling. Odense har en stærk kulturprofil, stigende turisme og en attraktiv, central placering. Vi ser et stort potentiale her, og med en veldrevet hotelejendom som afsæt og gode samarbejdspartnere står vi stærkt,” udtaler Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.

En by i vækst skaber også øget efterspørgsel efter hotelovernatninger - og netop derfor ser AKF, Sampension og Comwell et oplagt potentiale i at udvikle ejendommen yderligere. Parterne har allerede drøftet en række mulige forbedringer og udvidelser, herunder en forøgelse af hotelkapaciteten. Planerne befinder sig dog stadig på et tidligt stadie og afventer nærmere afklaring.

Et partnerskab med vokseværk

Comwell Hotels står i dag for driften af Comwell Copenhagen Portside i Københavns Nordhavn, som ejes af AKF og Sampension, samt Comwell Køge Strand, hvor Comwell også er en del af ejerkredsen. Det nye opkøb er således en naturlig forlængelse af et veletableret samarbejde mellem de tre parter.

"Vi er glade for at udbygge det gode partnerskab med AKF og Comwell med investeringen i H.C. Andersen-hotellet. Vi ser en attraktiv investeringscase i at udvikle hotellet yderligere i forhold til bæredygtighed, kvalitet og kapacitet. Vi ved, at vi deler værdier med både AKF og Comwell. Og med basis i disse værdier er det vores fælles vision at skabe et langtidsholdbart og bæredygtigt hotel med central beliggenhed i Odense," siger Torbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension.

Hotelbranchen er i øjeblikket præget af høj efterspørgsel, belægningsprocenter over niveauet fra før Covid-19 og stabile driftsforhold. Det gør hoteller til en attraktiv aktivklasse - særligt i større danske byer, hvor kultur, erhverv og turisme smelter sammen. Med Comwell som operatør og medejer, og et solidt partnerskab i ryggen, står de tre parter nu stærkt placeret til at videreudvikle en af Odenses mest centrale hotelejendomme.

"Vi er glade for at indgå som medinvestor i Comwell H.C. Andersens hotelejendom, hvor vi har været driftoperatør siden 2020. I tæt samarbejde med AKF og Sampension ønsker vi fortsat at være en aktiv medspiller i den langsigtede udvikling af både hotellet og byen. Odense er i vækst, og vi ser frem til at bidrage yderligere til at styrke byens tilbud til både møde- og konferencegæster samt kulturoplevelser i ODEON for odenseanerne og øvrige gæster fra ind- og udland," siger Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels.

 

Fakta om ejendommen

Adresse: Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C
Omfang: Ejendommen består af ca. 8.830 m² hotelareal fordelt på 157 værelser, restaurant, bar, lounge, køkken, møde- og konferencefaciliteter samt Casino Odense
Byggeår: Oprindeligt opført i 1981
Operatør: Comwell Hotels
Parkering: 90 tilhørende parkeringspladser samt adgang til parkeringskælder under Odense midtby

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham
Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham
Comwell Hotels
Download
Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham
Comwell H.C. Andersen Odense Dolce by Wyndham
AKF
Download
Fra venstre: Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, Thorbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension, og Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.
Fra venstre: Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, Thorbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension, og Ino Dimsits, adm. direktør i AKF.
Thomas Tolstrup
Download
Fra venstre: Ino Dimsits, adm. direktør i AKF, Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, og Thorbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension.
Fra venstre: Ino Dimsits, adm. direktør i AKF, Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, og Thorbjørn Lange, chef for ejendomme og infrastruktur i Sampension.
Thomas Tolstrup
Download

Om AKF Holding A/S

AKF er et ejendoms- og investeringsselskab med base i Københavns Nordvest-kvarter. Vi blev stiftet i 1986 af danske fagforeninger og AKF Fonden og har siden opbygget en stærk position i ejendomsbranchen med en portefølje på ca. 60 ejendomme og en balance på knap 9 mia. kr. Vores 90 medarbejdere arbejder hver dag med fællesskab, bæredygtighed og ordentlighed som fundament for at skabe moderne boliger, levende byrum og attraktive erhvervsrammer.

Om Sampension

Sampension er et administrationsfællesskab med en balance på over 300 mia. kr. og 347.000 kunder og medlemmer. Sampension er kundeejet og administrerer arbejdsmarkeds- og firmapensioner for Sampension Livsforsikring A/S, Pensionskassen Arkitekter & Designere (PAD), Pensionskassen Jordbrugsakademikere og Dyrlæger (PJD) samt Pensionskassen for teknikum- og Diplomingeniører (ISP) Sampension har en betydelig ejendomsportefølje, der spænder over både bolig- og erhvervsejendomme i Danmark og udlandet. Investeringerne fokuserer på langsigtet værdi, integration af bæredygtighedshensyn og stabile afkast til gavn for medlemmernes pensioner.

Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet og Smedien i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept. Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.

Følg pressemeddelelser fra AKF

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AKF

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye