Region Hovedstaden åbner for investeringer i våben
Politikerne i Region Hovedstaden besluttede her til aften, at regionen fremover må investere i virksomheder, der producerer våben. Investeringerne må dog kun sættes i virksomheder, der overholder de FN-konventioner, Danmark har tiltrådt. Dermed må regionen fx fortsat ikke investere i virksomheder, der producerer atomvåben eller dele hertil.
Indtil nu har regionens politik været, at ingen investeringer måtte sættes i virksomheder, der producerer våben. Det er nu ændret efter forslag fra regionsrådsmedlem Line Ervolder (K).
"Vi står i en helt ny verdenssituation, hvor krigen i Ukraine raser; og hvor der bliver sat alvorligt spørgsmålstegn ved USA fortsatte støtte til Ukraines militær. Derfor har stort set samtlige lande i Europa besluttet at investere markant i våben og militært udstyr. Og så synes jeg, det er sund fornuft, at vi tilpasser vores investeringspolitik, så den matcher udviklingen i verden lige nu, siger Line Ervolder.
Regionen investerer hovedsageligt i danske stats- og realkreditobligationer men har via investeringsforeninger investeret i virksomhedsobligationer for 250 mio. kr. Regionen investerer ikke i enkelt aktier.
Investeringer i virksomhedsobligationer foretages af eksterne kapitalforvaltere som investerer i henhold til regionens finansielle retningslinjer.
Ingen investeringer i atomvåben
Danmark har tiltrådt en række FN-konventioner, som blandt andet forbyder brug af atomvåben og andre kontroversielle våben. Region Hovedstadens opdaterede investeringspolitik indebærer derfor stadig, at regionen kun må investere i virksomheder, der overholder konventionerne. Dermed må regionens kapitalforvalter stadig ikke sætte investeringer i virksomheder, som producerer atomvåben eller kemiske våben.
Yderligere informationer
- Presseenheden i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum