Nye tal: Tre lovovertrædelser fylder, når danskerne får klip i kørekortet
14.5.2025 07:42:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Flere end 220 gange om dagen bliver en bilist herhjemme sigtet for en forseelse i trafikken, der fører til et klip i kørekortet. Samlet set løb det op i 81.000 klip i 2024, og særligt tre overtrædelser fylder i statistikken. Det viser nye tal, som Anklagemyndigheden har udleveret til Gjensidige.

I årets første fire måneder har danske bilister modtaget 28.000 klip i kørekortet, og her er det særlig høj fart, mobiltelefoner og manglende tålmodighed ved lyskryds, der er årsagen.
Det viser nye tal, som Anklagemyndigheden har udleveret til Gjensidige.
De seneste år er der uddelt over 80.000 klip om året, og siden 2022 er det derfor blevet til over en kvart million klip i danskernes kørekort.
“Politiet giver klip i kørekortet for de trafikforseelser, der er særligt farlige, og som vi historisk set ved er skyld i flest ulykker, og derfor er det en lidt bekymrende udvikling, at antallet af sigtelser ligger på et så konstant højt niveau. Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at man ved høj fart eller brug af mobiltelefon ikke kun udsætter sig selv for større risiko for ulykker, men i den grad også sine medtrafikanter,” siger skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
En overskridelse af fartgrænsen med 30 procent eller mere udløser automatisk et klip i kørekortet, og det er med afstand også det, der udløser flest klip.
I 2024 skete det næsten 47.800 gange, mens brugen af håndholdt telefon og kørsel frem mod rødt lys førte til henholdsvis 19.700 og 4.000 klip.
På de efterfølgende pladser ligger kørsel mod kørselsretningen og ubetinget vigepligt med lidt over 1.000 sigtelser hver i 2024.
"Hvis vi skal have nedbragt antallet af alvorlige ulykker, er det helt afgørende, at bilister bliver mere bevidste om, at den her adfærd i trafikken ikke kun er til fare for dem selv, men i mindst lige så høj grad er det for alle andre i trafikken,” siger Lene Rasmussen.
Top fem: Det får danskerne flest klip i kørekortet for:
Hastighedsovertrædelser: 47.863
Håndholdt telefon: 19.729
Kørsel frem mod rødt lys: 4.016
Kørsel mod kørselsretningen: 1.178
Vigepligt ubetinget: 1.165
Antal klip i kørekortet:
2025 t.o.m 10/4: 28.270
2024: 81.722
2023: 80.624
2022: 83.831
Kilde: Anklagemyndigheden
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Legetøj og sutteklude: Hver tredje sag om farlige produkter er ting til børn26.9.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Legetøj og babyudstyr fylder stadig mere, når der bliver advaret om farlige produkter på det danske marked. Det viser en gennemgang af de seneste tre års mere end 400 sager om farlige produkter, som Gjensidige har fået udleveret.
Brandfare i skuffen: Gemmer du også gammel elektronik?23.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes skuffer bugner med gammel elektronik, og det er en unødvendig brandfare at invitere inden for, lyder rådet fra forsikringsdirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum