OK bliver ladepartner til Sol og Strand
3.7.2025 10:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.

Sol og Strand, der er en stor aktør i feriehusbranchen, planlægger at elektrificere hele sin serviceflåde i år. Som led i den satsning har virksomheden indgået et større samarbejde med energiselskabet OK om etablering af ladeinfrastruktur til deres kommende elbiler.
Aftalen dækker installation og drift af ladestandere ved 20 af 29 lokalkontorer landet over. Samtidig forventes en gradvis udbygning af ladeinfrastrukturen - både på eksisterende og fremtidige lokationer.
“Vi er glade for, at Sol og Strand har valgt os til opgaven. Vi sætter stor pris på tilliden og ser frem til at støtte dem i overgangen til eldrift. Den her aftale viser helt tydeligt, hvordan stærke partnerskaber kan være med til at drive udviklingen fremad,” siger Louise Frøstrup Christensen, OK’s salg- og partnerskabschef for e-mobilitet.
Hos Sol og Strand vækker samarbejdet også glæde. Her ser man aftalen som et vigtigt skridt i arbejdet med at nedbringe virksomhedens miljøpåvirkning.
“Vi ønsker at tage ansvar – både for vores egen drift og for de lokalsamfund, vi er en del af. Overgangen til elbiler og etableringen af ladestandere er en vigtig investering i fremtiden, og vi er glade for, at vi med samarbejdet nu kan accelerere vores indsats på området," siger Jens Frandsen, der er økonomichef i Sol og Strand.
Infrastrukturen forventes at stå klar til oktober, når Sol og Strand modtager deres nye elbiler.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Coop, Kamstrup, EnergiData og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 690 tankstationer, mere end 270 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
