25 millioner til udvikling af ungdomsuddannelser i Midtjylland
21.5.2025 15:17:20 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Region Midtjylland støtter 19 projekter, der skal styrke alt fra grøn omstilling til samarbejde mellem skole og erhvervsliv.

Ungdomsuddannelser i hele Region Midtjylland har netop fået grønt lys til at udvikle nye undervisningsformer, samarbejder og indsatser. Regionsrådet har fordelt 25,25 millioner kroner fra den regionale uddannelsespulje for 2025. Pengene går til 19 projekter, mens seks ansøgninger ikke opnåede støtte.
Uddannelsespuljen er delt i to: En åben pulje og en temapulje. Temapuljen har i 2025 haft særligt fokus på kultur i uddannelsen, campusdannelse og styrket samarbejde mellem sundhedssektoren og de gymnasiale uddannelser. Den åbne pulje støtter mindre projekter uden fastlagte temaer.
– Der er spændende idéer i alle hjørner af regionen – fra bæredygtige læringsforløb til nye samarbejdsformer mellem gymnasier og sundhedssektoren. Vi har lagt vægt på projekter, der både tænker nyt og tænker sammen. Det er sådan, vi udvikler stærke ungdomsuddannelser, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Fokus på faglighed, samarbejde og grøn omstilling
De støttede projekter dækker en bred vifte af emner. Flere har fokus på bæredygtighed og grøn omstilling, mens andre sigter mod at styrke fremmedsprog eller skabe bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelser og oplæringsvirksomheder. Fælles for dem er, at de lever op til politisk vedtagne kriterier om blandt andet nyhedsværdi, samarbejde og at de understøtter regionens uddannelsespolitik.
Formand for Udvalg for Regional Udvikling, Bent Graversen (V), understreger betydningen af, at midlerne bruges med tydelig effekt.
-Det er vigtigt, at vi bruger midlerne på projekter, der kan mærkes ude på skolerne. Vi har lagt vægt på idéer, der er både realistiske og relevante – og som kan gøre en forskel for eleverne.
Uddannelsespuljen er et vigtigt redskab i Region Midtjyllands arbejde med at understøtte udvikling og kvalitet i ungdomsuddannelserne. Projekterne skal også bidrage til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og andre aktører.
Ansøgere, der ikke har modtaget støtte i denne runde, får skriftlig begrundelse. Næste ansøgningsrunde til uddannelsespuljen forventes åbnet i starten af 2026.
Baggrund:
Ansøgningerne er udvalgt på baggrund af følgende politisk vedtagne kriterier:
- Projektets nyhedsværdi
- Om projektet understøtter regionens uddannelsespolitik
- Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
- Samarbejde med virksomheder og øvrige organisationer
Temapuljen har i 2025 fokuseret på følgende temaer:
- Kultur i uddannelsen
- Campusdannelse
- Styrket samarbejde mellem sundhedssektoren og de gymnasiale uddannelser
Den åbne pulje støtter mindre projekter uden fastlagte temaer. De indstillede projekter omhandler bl.a. emnerne:
- Styrkelse af fremmedsprog
- Bæredygtighed og grøn omstilling
- Styrkelse af erhvervsuddannelserne, herunder indsatser, der skal styrke samarbejdet mellem skole, elever og virksomheder i oplæringsperioderne.


Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Bent B. Graversen (V)Formand, Udvalg for Regional Udvikling og medlem af Udvalg for Lighed i Sundhed
Tlf:2020 3059bent.graversen@rr.rm.dklink.rm.dk/BentBGraversenPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
Region Midtjylland klar til nye sundheds- og omsorgspladser28.8.2026 11:18:39 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 har Region Midtjylland ansvaret for akutsygepleje og sundheds- og omsorgspladser. Nu har regionsrådet vedtaget rammer for opgaven.
DDT-forurenet jord bliver nu fjernet fra boligkvarter i Roslev27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland er i gang med at fjerne DDT-forurenet jord fra fællesarealer og 23 haver i Roslev nord for Skive. Indsatsen er en del af regionens strategi for jordforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


