Ny pulje i Næstved medvirker til en mere bæredygtig kommune
13.5.2025 14:30:00 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget har nu besluttet at tildele midler, der blandt andet omfatter affaldssortering, biodiversitetstiltag og energibesparende belysning i Næstved Kommune. Det sker for at fremme initiativer, der kan medvirke til en grønnere og mere bæredygtig kommune.

Næstved Kommune har netop uddelt midler fra den nye bæredygtighedspulje, der blev etableret som en del af budgetforliget 2025. Puljen på årligt 1,5 millioner kroner, som udmøntes af Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, skal støtte initiativer, der fremmer en grønnere og mere bæredygtig kommune.
Puljen støtter handlinger, som løser kommunens kerneopgaver på en mere bæredygtig måde. Det kan eksempelvis være initiativer, der mindsker CO₂-udledning, reducerer forbrug, øger genanvendelse eller fremmer biodiversitet.
Udvalgsformand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, Rune Kristensen, glæder sig over, at første del af bæredygtighedspuljen nu er afsat.
"Bæredygtighedspuljen er et konkret svar på det spørgsmål, mange borgere og virksomheder stiller: 'Hvad gør kommunen selv?' Vi ønsker at tage ansvar og arbejde aktivt for en grønnere fremtid. Med denne pulje skaber vi mulighed for at igangsætte vigtige initiativer, der både understøtter kommunens klimamål med 70 procents reduktion i 2030 og samtidig inspirerer til lokale løsninger”, siger Rune Kristensen.
I den første ansøgningsrunde, med frist 1. april 2025, har Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget besluttet at tildele midler til en række initiativer, der blandt andet omfatter affaldssortering, biodiversitetstiltag, træplantning, energibesparende belysning og jord til bord køkkenhaver.
Bæredygtighedspuljen blev oprettet som et svar på kommunens klimahandleplan for 2025, hvor alle udvalg i august 2024 drøftede bæredygtige tiltag.
Konklusionen var, at alle udvalg gerne vil arbejde mere bæredygtigt. Derfor blev puljen etableret som en støtteordning til projekter med merudgifter relateret til grøn omstilling.
Fakta om første ansøgningsrunde
I første ansøgningsrunde er cirka 980.000 kroner af den samlede pulje på 1,5 millioner kroner blevet tildelt. Det resterende beløb vil blive fordelt efter næste ansøgningsfrist den 1. september 2025.
|
Ansøger |
Handlingens navn |
Tilskud |
|
Hollænderhusene |
Jord-til-bord/sansehave/urtehave |
60.000 kr. |
|
Lillevang |
Den regenerative by-børnehave |
65.000 kr. |
|
Rumlepotten – område nord |
Projekt insekthave |
80.000 kr. |
|
Dagtilbudsområde Øst og Syd |
Affaldssortering i dagtilbud |
308.904 kr. |
|
Digterhuset - vest |
Affaldssortering |
17.500 kr. |
|
Digterhuset - vest |
Køkkenhave og frugttræer |
49.200 kr. |
|
Kornblomsten |
Insektvenlig legeplads |
12.352 kr. |
|
Holmegaardskolen |
Holmegaard Folkepark |
100.000 kr. |
|
Frit 16 |
Frugtplantage |
4.000 kr. |
|
Tjørnehuset |
Biodiversitet og miljøbevidsthed |
61.891 kr. |
|
Provstegaarden |
Væksthus "Jord-til-bord" |
100.000 kr. |
|
Hjerneskadecenter |
Neurohabilitering sansehave |
72.000 kr. |
|
Fuglebjerg Hallen |
Lysstofrør til LED |
50.000 kr. |
Midler fra Bæredygtighedspuljen kan søges to gange om året. I 2025 med frist 1. april og 1. september. Udvalget ønsker i den næste ansøgningsrunde at prioritere projekter, der mindsker CO₂-udledning, reducerer forbrug og øger genanvendelse.
Nøgleord
Kontakter
Rune KristensenGruppeformand, Det Konservative FolkepartiNæstved Kommune
Tlf:21782842rukris@naestved.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum