Udsigt til mere sol i Billund Kommune
Kommunalbestyrelsen i Billund Kommune har udvalgt to vedvarende energiprojekter, som nu skal i udvidet borgerdialog, hvorefter der træffes endelig beslutning i forhold til, om projekterne skal igangsættes eller ej. De to projekter, som er valgt ud, er begge solcelleprojekter.

Kommunalbestyrelsen modtog tidligere på året 16 ansøgninger om at etablere solceller, biogasanlæg, vindmøller mv. inden for kommunegrænsen. På et møde den 13. maj 2025 har kommunalbestyrelsen udvalgt de to projekter, der arbejdes videre med her i 2025, hvor der bl.a. vil blive gennemført en udvidet borgerdialog.
Der er tale om to solcelleprojekter. Det ene projekt (projekt A på kortet herunder) er en solcellepark ved Nollund-Urup vest for Grindsted og Sønder Omme, som dækker et område på 194 hektar. Solcelleparken forventes at kunne producere nok energi til at forsyne 30.000-35.000 husstande med grøn strøm. Bag solcelleparken står Advokatfirmaet Kirk Larsen og Ascanius.
Det andet projekt (projekt I på kortet nedenfor) er en solcellepark på ca. 12 hektar ved Filskov Energiselskab med en forventet produktion svarende til, at det kan forsyne 2.300 husstande med grøn strøm.
Solcelleanlægget ønskes etableret som et energifællesskab - i første omgang sammen med Filskov Energiselskab, hvor det skal supplere eller erstatte det eksisterende biogasbaserede varmeværk. Bag solcelleparken står det borgerejede anpartsselskab Filskov Fremtid Aps.
Projekterne går nu ind i en fase med borgerdialog og efterfølgende tilpasning af projekterne. Først herefter træffer Kommunalbestyrelsen endelig beslutning om at igangsætte projekterne med dertilhørende planlægningsproces, offentlige høringer og miljøvurdering.
Læs hele ansøgningen til projektbeskrivelse A og projektbeskrivelse I.

Det lagde kommunalbestyrelsen vægt på
Med valget af de to meget forskellige projekter sætter kommunalbestyrelsen streg under to vigtige elementer i den grønne omstilling, nemlig at der er behov for at etablere meget vedvarende energi til en elektrificeret fremtid, og samtidig at der er brug for også at gøre energiforsyning til en lokal interesse.
Med kommunens klimaplan er der en målsætning om at etablere 400 GWh solceller og 225 GWh vindenergi. Sammen med de 166 GWh, som er under etablering ved Herregårdsvej i Urup og ved Havremarken i Billund, vil de to nye projekter med tilsammen op imod 165 GWh bringe os et stort skridt tættere på målet for solceller.
”Vi når ikke i mål med den grønne omstilling alene, og jeg er rigtig glad for, at aktører i lokalområdet tager ansvar. Samtidig er det afgørende, at vi tager hensyn til de naboer og lokalsamfund, som projekterne berører. Derfor er den kommende borgerdialog så afgørende,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Vi tager næste skridt sammen med borgerne
Kommunalbestyrelsen besluttede i efteråret 2024, at de borgere, som berøres af mulige vedvarende energiprojekter, skal have indflydelse på projekterne, inden den formelle planlægningsproces går i gang med offentlige høringsfrister m.v.
Derfor er det første, som skal ske, at borgerne inviteres til et åbent borgermøde om hvert af de to projekter. Her bliver projektet præsenteret, og borgerne får mulighed for at være en del af en mindre dialoggruppe sammen med udvikleren. Dialoggruppen tilpasser projektet, så det giver størst mulig værdi for lokalområdet.
Så snart der er fundet en dato, bliver borgermøderne annonceret på denne hjemmeside og Facebook, ligesom naboer inden for 1 km fra området får en invitation i deres digitale postkasse.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
Fyld bilen op med passagerer og få tilskud til køreturen12.6.2025 09:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan du få et økonomisk tilskud, hvis du tager andre med i bilen, når du kører på arbejde, til uddannelse eller fritidsaktivitet. Med et nyt samarbejde med nabogo giver Billund Kommune de næste to år et økonomisk tilskud til ture, som starter eller slutter inden for kommunegrænsen.
Torvet i Grindsted bygges om6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med at omdanne Torvet i Grindsted er i fuld gang. Hen over sommeren testes en midlertidig indretning med plads til mere liv og aktivitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum