Nyt Kystvandråd skal styrke miljøtilstanden i Aabenraa Fjord
Støtte på op til 5 mio. kr. skal danne grundlag for et stærkt lokalt samarbejde om forbedring af vandmiljøet.
Aabenraa Kommune har fået tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om oprettelse af et nyt Kystvandråd for Aabenraa Fjord. Med tilsagnet følger knapt 3 mio. kr. i støtte i 2025 og et betinget tilsagn om 1 mio. kr. årligt i 2026 og 2027.
Formålet med Kystvandrådet er at understøtte Aabenraa Kommunes og den Lokale Treparts arbejde med at nedbringe udledningen af næringsstoffer til fjorden og derved forbedre vandmiljøet.
Aabenraa Kommune vil fungere som sekretariat for Kystvandrådet, som samler en bred kreds af aktører med viden og interesse for fjorden. Blandt medlemmerne er Arwos, Spiras, Sønderjyske Vandløb, Aabenraa Havn, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Sportsfiskerforeningen Aabenraa.
Kystvandrådets opgave bliver at kortlægge de største udfordringer for vandmiljøet, målrette fremtidige indsatser og afsøge muligheder for nye eller mere effektive virkemidler. Den statslige støtte giver desuden mulighed for at inddrage eksperter i arbejdet. Resultaterne vil potentielt kunne overføres til andre fjorde i området omkring Lillebælt.
- Udledningen af kvælstof til Aabenraa Fjord skal nedbringes med knapt 35 tons om året. Det er et meget højt mål i forhold til oplandets størrelse og kræver derfor nytænkning og samarbejde mellem alle involverede, siger formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen, og tilføjer:
- Derfor er jeg utroligt glad for, at det er lykkedes at samle vores lokale landbrugsorganisationer og grønne organisationer omkring et samarbejde i Kystvandrådet, og at vores fælles arbejde med ansøgningen er lykkedes. Jeg ser frem til, at vi lokalt kan bidrage aktivt til at forbedre forholdene i Aabenraa Fjord, som er vigtigt for både borgere og besøgende.
Kontakter
Formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling Aabenraa Kommune, Erik Uldall Hansen, tlf.: 23 34 44 53; e-mail: euh@aabenraa.dk
Teamleder Natur & GIS Aabenraa Kommune, Tine Fricke, tlf.: 51 70 20 03; e-mail: tfric@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune iværksætter ekstraordinære tiltag ved jernbaneoverkørsler19.8.2025 19:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har bakket op om, at der hurtigst muligt iværksættes foranstaltninger for at øge synligheden ved jernbaneoverkørslerne uden bomme i Aabenraa Kommune.
Politiet rejser ikke tiltale i sag om brud på tavshedspligten19.8.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune politianmeldte i maj byrådspolitiker Jan Køpke Christensen for brud på tavshedspligten. Syd- og Sønderjyllands Politi har nu meddelt Aabenraa Kommune, at man ikke rejser tiltale i sagen.
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum