Åbning af Kassø er historisk milepæl for grønne PtX-brændstoffer
Pionerånden lever i bedste velgående i den grønne omstilling i Danmark. Det slår åbningen af European Energys kommercielle PtX-anlæg fast. Anlægget omdanner strøm fra sol og vind til 42.000 tons grønt brændstof til bl.a. skibs- og luftfarten.

Tirsdag markerer en milepæl i dansk produktion af grønne PtX-brændstoffer, da den røde snor til PtX-anlægget Kassø ved Rødekro klippes ved den officielle indvielse. Fabrikken er det første kommercielle e-metanolanlæg i Danmark – og det største produktionsanlæg i verden til dato.
– Åbningen af Kassø er historisk. Danmark er det første land i verden til at producere grønne PtX-brændstoffer i så stor skala, og anlægget i Rødekro er derfor et vidnesbyrd om den pionerånd og fortsatte innovationskraft, vi besidder i den grønne omstilling herhjemme. Vi var de første til at blive verdensførende til at producere grøn strøm fra vind, og nu viser vi også vejen til, hvordan den grønne strøm kan omdannes og forædles til grønne PtX-brændstoffer, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, der deltager i indvielsen.
PtX-anlægget i Kassø har kapacitet til at producere 42.000 ton e-metanol om året, når det er i fuld drift. Der er indgået aftale om, at halvdelen af brændstofferne udskibes til rederigiganten A.P. Møller-Mærsk via Aabenraa Havn. Mærsk benytter dernæst e-metanolen i deres metanolskibe, i første omgang til containerskibet Laura Mærsk.
Blandt Kassøs andre kunder finder man flere af Danmarks største virksomheder, da både LEGO og Novo Nordisk vil anvende e-metanolen som erstatning for de fossile elementer i deres plastprodukter.
– Kassø er et fyrtårnprojekt for PtX-industrien i Danmark, og vi har alle forudsætninger for at skabe et nyt, dansk erhvervseventyr. I takt med at vores egne, nationale udledninger går ned, er det tiltagende vigtigt, at vi løfter blikket og ser på, hvordan vi kan nedbringe de internationale udledninger. Her kan grønne PtX-brændstoffer fortrænge brugen af sorte brændsler i både skibs- og luftfarten. Det er først og fremmest godt for klimaet, men det øger også vores energiuafhængighed og sikrer en robust, europæisk forsyning, hvilket er mindst lige så vigtigt i disse usikre, geopolitiske tider, siger Kristian Jensen.
Sammen med European Energy, Mærsk, Siemens Energy og østrigske OMW deltager Kristian Jensen i en high-level rundbordsdiskussion, der netop ser nærmere på, hvordan produktionen af grønne brændstoffer kan skaleres op i de kommende år.
Fakta
- Kassø er verdens første storskala e-metanolfabrik, der omdanner grøn strøm fra sol og vind til grønne PtX-brændstoffer.
- Med en kapacitet på 52 MW skal European Energys anlæg producere omkring 42.000 tons grønne brændstoffer hvert år.
- Det fuldt raffinerede e-metanol skal erstatte brugen af fossile brændstoffer i fly, skibe og produktionen af plastik.
- Blandt aftagerne af de grønne brændstoffer fra Kassø er LEGO, Novo Nordisk og Mærsk.
- European Energy har foreløbig 30 medarbejdere ansat på Kassø.
Nøgleord
Kontakter
Esther Margrethe LynardPresserådgiver
Tlf:+45 35 30 04 02Tlf:+45 30 12 70 80ely@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Elprisen har i gennemsnit været på 61 øre i 202513.12.2025 09:35:43 CET | Pressemeddelelse
Forbrugerne har i gennemsnit betalt 61 øre for en kilowatt-time strøm i 2025. Det er den næstlaveste gennemsnitlige elpris i de seneste fem år, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Jo mere strøm, der kommer fra solceller og vindmøller, jo lavere er elprisen.
Tyskland vil støtte dansk brint med 10 mia. kroner17.11.2025 18:11:58 CET | Pressemeddelelse
Det vækker begejstring hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, at Tyskland vil bidrage med markant støtte til import af grøn brint i rør fra Danmark.
Kommuner, som lægger jord til solceller og vindmøller, skal have en større del af skatteindtægterne16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når en kornmark bliver omdannet til en mark med grøn energiproduktion, stiger de samlede skattebetalinger og lokale bidrag voldsomt. Men kommunernes andel af selskabsskatteindtægterne havner langt fra altid i den kommune, som lægger jord til grøn energiproduktion. Det skal laves om, mener Green Power Denmark, som foreslår, at skatteindtægterne bliver fordelt efter, hvor anlæggene er placeret. Den model bliver allerede brugt for ubemandede tankstationer.
Alle nye bygninger bliver gjort klar til fibernet10.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra næste år vil alt nybyggeri – villaer, rækkehuse og etagebyggeri – få etableret fibernet på lige fod med el og vand. De kommende beboere vil dermed kunne få en lynhurtig dataforbindelse, som er nødvendig i en verden, der bliver mere og mere digital. Fiberalliancen introducerer samtidig branchemærket ”Fiber Forberedt”, som viser, at bygningen er født med fibernet og forberedt på fremtiden.
Politisk flertal fremtidssikrer landevejen til Esbjerg Havn31.10.2025 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Tårne, naceller og andre store vindmølledele bliver transporteret fra virksomheder i blandt andet Brande og Give til Esbjerg Havn. Herfra bliver de sejlet ud til Europa og resten af verden. Green Power Denmark har længe arbejdet for en tiltrængt opgradering af landevejen for at aflaste naboerne og styrke udviklingsmulighederne for de lokale arbejdspladser i Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum