Grøn Pulje på vej: Lokale projekter kan få del i op til 330 millioner kroner
12.5.2025 15:09:24 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Når der i de kommende år opføres nye vindmølle- og solcelleanlæg i Tønder Kommune, følger der også noget med til lokalsamfundene: penge.

Med afsæt i statens VE-lov skal opstillere af vedvarende energianlæg betale et engangsbeløb til kommunen – og de midler samles i en Grøn Pulje, som kan udløse op til 330 millioner kroner til lokale udviklingsprojekter.
Formålet med puljen er at sikre, at lokalsamfundene får en del af værdien fra den grønne omstilling. Midlerne skal bruges på projekter, der skaber langtidsholdbar værdi i nærområderne – og som typisk har en økonomisk tyngde.
Fokus på større projekter
Puljen er målrettet projekter af større skala, som har bred lokal effekt og bidrager til bæredygtig udvikling. Der er ikke krav om medfinansiering, men det forventes, at de støttede projekter har volumen og gennemslagskraft – og mange vil typisk ligge i størrelsesordenen over én million kroner.
Det kan for eksempel være:
- Etablering af nye mødesteder, forsamlingshuse eller bynære aktivitetsområder
- Anlæg af naturstier, grønne forbindelser og rekreative områder i tilknytning til VE-anlæg
- Klimasikringsprojekter eller energiløsninger, som understøtter fællesskabet
- Turistmæssige tiltag, fritidsfaciliteter eller andre større lokale satsninger
Ansøgninger skal komme fra aktører med tilknytning til Tønder Kommune, og projekterne skal være almennyttige og ikke-kommercielle.
Inden selve ansøgningsrunden åbner, er de overordnede rammer – administrationsgrundlag og projektansøgningsmanual – sendt i offentlig høring. Høringsperioden løber til og med 1. juni 2025, og materialet kan findes på kommunens hjemmeside.
Dokumenterne giver indblik i, hvordan man søger, hvem der kan ansøge, og hvad der lægges vægt på i vurderingen. Efter høringsperioden vil materialet fortsat være tilgængeligt online, og der etableres en særlig temaside for Grøn Pulje, når de politiske godkendelser er på plads i juni.
Første ansøgningsrunde forventes afviklet i løbet af 2026.
Kontakter
Vicky Linnet Rahbek AndersenProjektleder
Klima, Plan og Udvikling
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Musik i gaderne og midlertidige p-forbud: Sådan påvirker festivalen trafikken i Tønder18.8.2026 12:37:48 CEST | Pressemeddelelse
Vær opmærksom på ændrede adgangs- og parkeringsforhold i Tønder by i uge 35.
Hvem skal være Årets Forening? 10.000 kr. på højkant.17.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune søger netop nu indstillinger til Årets Forening 2026
Uddannelse Tønders første bestyrelse er på plads12.8.2026 14:42:15 CEST | Pressemeddelelse
Lise-Lotte Perregaard Thorsen fra ECCO bliver formand for den nye forening, der skal arbejde for flere uddannelsesmuligheder og et stærkere samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv
Hæder for lokalt engagement11.8.2026 18:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Kurt Bucka er modtager af Borgmester J.J. Paulsen-prisen 2026. Han hædres for sit mangeårige engagement i Tønders udvikling og for sin afgørende indsats bag etableringen af Wegnermuseet, der har givet byen et nyt kulturelt vartegn. Else Harck modtog årets Lindeprisen for sit mangeårige virke i Tønder Lokalhistoriske Arkiv.
Indstil en virksomhed, der fortjener et skulderklap11.8.2026 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder skaber arbejdspladser, udvikling og fællesskab. Til november samles vi for at anerkende deres indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum