Danske Spil om Eurovision: ”Det bliver nervepirrende tæt!”
Danmark har ikke været med i finalen ved Eurovision siden 2019 - og det bliver tæt, tæt, tæt, om det endelig bliver i år, vi går videre fra semifinalen (men danskerne tror på overraskelsen).

Det har rent resultatmæssigt været nogle magre, danske år ved det internationale melodi grand prix, Eurovision. Danmark har ikke været med i selve finalen siden 2019, og hvis man spørger Eurovision-eksperterne hos Danske Spil, så… ja, hvad så?
“Vi tror desværre ikke på, at Sissal komme til at bryde den finale-forbandelse, der ligger over de danske bidrag til Eurovision, men det ser ud til at blive helt utroligt tæt. Nervepirrende tæt! Tæt, tæt, tæt,” siger oddssætter og Eurovision-ansvarlig hos Danske Spil, Peter Emmike Rasmussen.
“Lige nu vurderer vi, at Sissal danser rundt lige under den afgørende streg. Den færøske kunstner kommer med en super god sang og er en virkelig dygtig og overbevisende performer, men som vi ser det, ligger der ti sange foran hende i semifinalen – og derfor kommer hun desværre ikke med til finalen. Sangens og artistens kvaliteter taler for en dansk finaleplads, men til gengæld taler det imod, at vi er havnet i en semifinale uden vores sædvanlige Eurovision-venner, der plejer at stemme på os: Både Sverige, Norge og Island er i den anden semifinale, og derfor kan de desværre ikke stemme på os. Så det ser svært ud for Sissal,” siger oddssætteren.
Danskerne er mere optimistiske
Men spørger man i stedet danskerne - altså kunderne hos Danske Spil - så er der en hel anden optimisme at spore.
”Det er tydeligt, at danskerne tror mere på Sissal, end vi oddssættere gør – og vi kan se i vores data, at danskerne har fundet både klaphat, glimmer og konfetti frem og også regner med at skulle se Sissal på tv lørdag aften også. Hele otte ud af 10 af vores kunder tror på Sissal til at gå videre. Det hænger ganske givet sammen med en stor, dansk tiltro til Sissal og hendes stærke sang, men det handler også om, at man helst sætter penge på det resultat, man håber på. Vi plejer at sige, at danskerne spiller både med hjernen og hjertet, og det er ganske givet også tilfældet her,” siger Peter Emmike Rasmussen og tilføjer:
”Man siger jo, at i en finale kan alt ske, og hvis Sissal alligevel ender med at vinde det hele, står vi lige nu til at skulle udbetale på den gode side af to millioner kroner til danskerne. Et tal, der kun vil blive højere, efterhånden som Eurovision-finalen kommer nærmere,” siger Peter Emmike Rasmussen.
Odds fra Danske Spil
Kommer Danmark i finalen?
Ja 2,50 (svarer til ca. 40% chance)
Nej 1,50 (svarer til ca. 60% chance)
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil disker op med 13,6 millioner lotterikroner til tre heldige danskere12.7.2025 09:19:15 CEST | Pressemeddelelse
Fredag aften fandt tre danskere guldet for enden af regnbuen, da Eurojackpot tallene blev trukket ud. To andenpræmier og en tredjepræmie gav i alt 13,6 millioner kroner.
Flere danskere i spil til rollen som den næste James Bond10.7.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil kan danskerne gætte med på, hvem der nu skal spille James Bond – og der er flere danskere på listen.
Overrumplet over sit held på Eurojackpot: ”Havde ikke drømt om, at jeg skulle vinde så mange penge”8.7.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En erfaren midtjyde havde egentlig affundet sig med, at han aldrig ville vinde den store gevinst – men så købte han fire rækker i Eurojackpot…
Har du spillet Eurojackpot hos Shell eller Føtex i sidste uge? Så kan du være millionær7.7.2025 09:15:36 CEST | Pressemeddelelse
To danskere har vundet millioner i Eurojackpot på kuponer købt hos Shell i Juelsminde og Føtex i Herning.
Sommerens første og største: Heldig dansker vinder 16 millioner i Lotto6.7.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig dansker ’nappede’ i aftes førstepræmien i Lotto: Præmien på 16.000.000 kroner er den største gevinst hos Danske Spil siden foråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum