Brintbranchen

Åbningen af European Energys PtX-anlæg i Kassø er en vigtig sejr for grønne løsninger made in Denmark

Del

I dag markeres den officielle åbning af European Energys PtX-anlæg i Kassø. Åbningen af anlægget, der producerer e-metanol til bl.a. skibsfarten, markerer en vigtig milepæl – ikke alene for European Energy men også for den samlede brint- og PtX-industri. Det vurderer Brintbranchen, som ser åbningen som en vigtig sejr for grøn PtX made in Denmark.

Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, der deltager i den officielle åbning, udtaler:

”Det er en imponerende bedrift, og der er al grund til at ønske European Energy tillykke med åbningen af anlægget i Kassø. Det er en fornøjelse at se, hvordan det deres hårde arbejde har båret frugt,” siger han, og uddyber:

”Produktionen af e-metanol i Kassø beviser, at PtX-mulighederne ikke bare er fugle på taget, men reelle løsninger på virkelige problemer. Det er en helt ny industri, og Kassø-anlægget viser på fornemmeste vis, hvordan grøn omstilling og erhvervsmæssig udvikling går hånd i hånd.”

Tejs Laustsen Jensen fremhæver de store muligheder, der er i brint og PtX, og understreger, at politisk opbakning er afgørende, hvis udviklingen skal fortsætte:

”Branchen har vist, at den kan og vil levere grønne løsninger til nogle af omstillingens største udfordringer – i Kassøs tilfælde især skibsfarten. Med IMO-aftalen, der sætter krav for omstillingen af den globale søfart, ved vi, at vi står på tærsklen til et nyt, enormt marked for grønne PtX-brændstoffer. De brændstoffer produceres nu bl.a. i Kassø, og flere anlæg vil følge efter. Det viser, at branchen er klar til at levere de brændstoffer, der er afgørende for ikke bare den grønne omstilling, men også for forsyningssikkerhed og konkurrenceevne. Men det kræver politisk opbakning og yderligere investeringer i brint- og PtX-udbygningen. Danmark skal være langt mere ambitiøs, og dels udnytte mulighederne for produktionsstøtte til PtX via EU’s Brintbank, og øge kravet om forbrug af grønne brændstoffer i den kommende VEIII-implementering.”

Nøgleord

Kontakter

Brintbranchen

Brintbranchen er en fokuseret interesseorganisation for brint- og Power-to-X-interessenter i Danmark. 

Vi repræsenterer hele værdikæden fra forskning til færdigudviklede produkter. Hver dag arbejder vi for at fremme produktion og brugen af brint, Power-to-X (PtX), brændselsceller, elektrolyse, electrofuels og de bagvedliggende teknologier. 

Vores ambition er, at Danmark udnytter sit potentiale til at blive foregangsland inden for brint og Power-to-X, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af vores medlemmers teknologier og produkter.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Regeringens minimumsimplementering af VE-direktiv hæmmer PtX-udviklingen21.5.2025 13:36:31 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har valgt at sidde branchens indsigelser overhørig, og fastholder en minimumsimplementering EU’s tredje VE-direktiv (VEIII). Dermed er det, der kunne have tjent som løftestang for brint- og PtX-udviklingen i Danmark, i stedet endt med en absolut minimumsløsning, der vil svække Danmark i den internationale konkurrence. Det er meget problematisk, og ikke en grøn stormagt værdigt, mener Brintbranchen, som ærgrer sig over, at regeringen misser en så oplagt mulighed for at kombinere klimahandling og erhvervsudvikling.

Auktion afslører: Støttebehovet til grøn brint falder fortsat20.5.2025 15:48:02 CEST | Pressemeddelelse

Grøn brint er langt billigere og mere konkurrencedygtig, end rygterne ville påstå. Det understreges tydeligt ved den anden auktionsrunde via EU’s Brintbank, der netop er afsluttet med støtteniveauer på mellem 0.20 og 0.60 euro pr. kilo grøn brint produceret. Det er gode nyheder, vurderer Brintbranchen, der opfordrer regeringen til at gøre mere for at sikre de danske muligheder i næste runde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye