Minister uddeler demenspriser til ildsjæle
Onsdag den 14. maj uddeler ældreminister Mette Kierkgaard priser til den årlige konference DemensDagene i København.

Ældreminister Mette Kierkgaard uddeler onsdag den 14. maj klokken 10.15 to priser til nogle af dem, som gør en forskel for borgere ramt af demens og deres pårørende.
Det sker, når Nationalt Videnscenter for Demens afholder den årlige tværfaglige konference DemensDagene, hvor flere end 1.000 fagfolk fra hele landet mødes over to dage.
Til konferencen overrækker ældreministeren både en Medarbejderpris og en Pårørendepris.
• Medarbejderprisen går til en medarbejder, der gør en særlig indsats for at skabe glæde, tryghed og værdighed for mennesker med demens.
• Pårørendeprisen går til en ildsjæl – i offentligt, privat eller frivilligt regi – der gør en ekstraordinær indsats for at inkludere, anerkende og støtte pårørende til mennesker med demens.
Begge prismodtagere får en personlig pengepræmie på 10.000 kroner.
Derudover modtager vinderen af Medarbejderprisen desuden en præmie på 50.000 kroner til sin arbejdsplads, som skal bruges til at videreudvikle det gode faglige og sociale fællesskab omkring arbejdet med demens.
DemensDagene afholdes i Tivoli Congress Center fra den 14. til den 15. maj. Pressen er velkommen til DemensDagene.
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Europas største konference på ældre- og socialområdet afholdes i Aarhus20.6.2025 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Danmark tager allerede nu hul på det danske EU-formandsskab, når Aarhus den 23. Juni lægger by til en konference om fremtidens velfærd og banebrydende velfærdsteknologi med over 700 deltagere fra hele verden.
Otte kommuner går forrest: Får midler til etablering af nye lokalplejehjem3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første godt 30 millioner kroner, der skal få nye lokalplejehjem til at spire frem, er nu uddelt. Ældreminister Mette Kierkgaard er glad for kommunernes mod til at gribe de nye muligheder.
Demenspriser: Det handler om at skabe tryghed og nærvær14.5.2025 17:11:51 CEST | Pressemeddelelse
Ældreminister Mette Kierkgaard overrakte onsdag den 14. maj to priser til dem, der gør en særlig forskel for borgere med demens og deres pårørende.
20 plejehjem får penge til at forebygge omsorgstræthed9.5.2025 10:24:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere danskere får demens. Det stiller større krav til de medarbejdere, som tager sig af dem. Som led i ældrereformen uddeles 30 millioner kroner til 20 plejehjem, som har fået støtte til et helt nyt læringsforløb med demensrejseholdet.
Flere ældre forventes fremover at kunne vælge en privat leverandør af helhedspleje8.5.2025 08:19:04 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire kommuner forventer i en ny KL-rundspørge, at der vil være en privat leverandør af helhedspleje fra den 1. juli.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum