INVITATION: Nødhjælp på menuen
14.5.2025 11:15:00 CEST | Røde Kors | Presseinvitation
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder

Verdensmål i Hænderne er gået sammen med Røde Kors og kokkeelever fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby for at skabe en unik restaurantoplevelse baseret på nødhjælpskasser. Her kombineres gastronomi, globalt ansvar og ungdommens kreative kræfter!
I uge 21 vil Hotel- og Restaurantskolens dygtige kokkeelever stå klar med en lækker 2-retters frokostmenu tilberedt af råvarer fra de nødhjælpskasser, som Røde Kors uddeler i krigs- og kriseramte områder. Om torsdagen er der dog fokus på det danske, når eleverne serverer 2-retters baseret på de råvarer, de forestiller sig kunne indgå i en dansk nødhjælpskasse.
Projektet sætter fokus på det vigtige arbejde, der bliver gjort rundt om i verdens brændpunkter og er blevet til i et samarbejde mellem Røde Kors, Hotel- og Restaurantskolen og Verdensmål i Hænderne.
Generalsekretær for Røde Kors, Anders Ladekarl, deltager i frokosten mandag 19. maj.
Ønsker du at komme forbi eventet for at tage billeder, video eller interviewe Verdensmål i Hænderne, Hotel- og Restaurantskolen eller Røde Kors om projektet, så finder du praktisk info nedenfor.
Praktisk information:
Adressen er Vigerslev Allé 18, 2500 København.
Tidsrum: mandag d. 19. maj t.o.m. torsdag d. 22. maj i tidsrummet 11.30 - 12.30
Ønsker du at deltage i eventet, skal du skrive en mail til felix@ungdomsbureauet.dk, kommunikationsansvarlig for Verdensmål i Hænderne.
For yderligere information eller interview kontakt:
Felix Schumann, kommunikationsansvarlig for Verdensmål i Hænderne, et projekt under Ungdomsbureauet.
Tlf: 93 99 53 04
Morten Schwarz Lausten, seniorkonsulent og kreativ chef i Røde Kors
Tlf: 35 29 96 99 (pressetelefon)
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors inviterer til folkemøde for fremtidens frivillighed ved Torvet i Ringsted3.9.2026 15:29:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. september inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften ved Torvet i Ringsted i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.
F.C. København og Røde Kors hylder frivilligheden i jubilæumskamp1.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 150 år har Røde Kors været en del af danskernes hverdag, og derfor hylder vi de frivillige kræfter den 3. september i Parken
Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Kolding29.8.2026 08:03:46 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. august inviterer Røde Kors og Kolding Kommune til en festlig eftermiddag og aften ved Godset Ujnfor i Kolding i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.
Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Aalborg25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. august inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften i Kildeparken i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark.
Røde Kors inviterer til folkemøde på Torvet i Herning10.8.2026 12:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. august inviterer Røde Kors til stor jubilæumsfejring på Torvet i Herning. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors' 150-års jubilæum i Danmark og byder på debat, musik, aktiviteter og fællesskab i frivillighedens tegn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
