Innovation, rum og kvanteteknologi er på dagsordenen, når uddannelses- og forskningsministeren rejser til Storbritannien
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Storbritannien for at deltage i en stor kvantekonference, besøge uddannelses- og forskningsinstitutioner og mødes med den britiske forskningsminister. Formålet er at hente inspiration og fremme dansk-britisk samarbejde.
Uddannelses- og forskningsministeren rejser til Storbritannien for at deltage i en stor kvantekonference, besøge uddannelses- og forskningsinstitutioner og mødes med den britiske forskningsminister. Formålet er at hente inspiration og fremme dansk-britisk samarbejde.
Storbritannien er en af verdens førende nationer inden for forskning og innovation. De har fire af verdens bedste universiteter, næstflest kvantevirksomheder i verden og tiltrækker flest investeringer i kvanteteknologi i Europa.
Nu rejser uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, sammen med en delegation fra Københavns Universitet, til London for at undersøge, hvad Danmark kan lære af briterne og for at fremme samarbejdet om forskning og innovation på tværs af Nordsøen.
Ministeren skal blandt andet besøge Imperial College London’s White City Campus, som er i særklasse, når det kommer til at få forskning og innovation ud i samfundet i form af både nye løsninger og nye virksomheder.
Erfaringerne fra besøget kan blandt andet benyttes i det videre arbejde med implementering af iværksætterstrategien og den videre etablering og udvikling af Innovation District Copenhagen – en samling af vidensinstitutioner og iværksættermiljøer i hjertet af København.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund skal i forbindelse med rejsen også møde den britiske minister for forskning, innovation og teknologi, Lord Patrick Vallance, Derudover deltager hun i kvanteteknologi-konferencen Commercialising Quantum, hvor hun er hovedtaler.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Storbritannien er en vigtig strategisk partner for Danmark. De er førende og ambitiøse inden for mange af de samme områder, som vi også satser stærkt på herhjemme – blandt andet kvante- og rumteknologi. Ligesom Danmark har briterne store ambitioner om at omsætte forskning til innovation og forretning, og jeg forventer, at vi kan lære meget af den britiske tilgang til området. Vores konkurrenceevne og velfærd er afhængig af idéer og vores evne til at omsætte dem til innovative løsninger, så det kommer hele samfundet til gode.
Rektor, Københavns Universitet David Dreyer siger:
- På Københavns Universitet har vi en lang og virkelig god tradition for samarbejde med britiske forskningsinstitutioner. Det ser vi frem til at videreudvikle ikke mindst på kvanteområdet og i forhold til innovation. Vi har en ambition om at blive endnu dygtigere til selv at bære den forskning, som vi producerer på Københavns Universitet, ud til gavn for samfundet. Der kan vi lære af briterne, som har været gode til bringe forskning og innovation tættere sammen.
Fakta om Danmarks forskningssamarbejde med Storbritannien
- I april 2024 indgik Danmark og Storbritannien et bilateralt kvantepartnerskab.
- Partnerskabet skal fremme samarbejdet inden for grundforskning og anvendt forskning og innovation, eksisterende og fremtidige forskningsinfrastrukturer, kommercialisering, applikationer samt dialog om sikkerhed og ansvarlig brug af kvanteteknologier, der blandt andet indebærer kvantecomputere, netværk og sensorer.
- Storbritannien og Danmark arbejder tæt sammen inden for EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe.
- Der samarbejdes hovedsageligt inden for områder som bioteknologi, klima og sundhed.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forskningsministre på ambitiøs kurs for videnskaben på kritisk tidspunkt for Europa17.7.2025 15:36:11 CEST | Pressemeddelelse
Europæiske forskningsministre var samlet i København for at diskutere vigtigheden af kritiske teknologier for den europæiske konkurrenceevne og fremtiden for europæisk forskning og innovation.
Danske universiteter slår rekord i at udklække nye virksomheder: ”Glædeligt og nødvendigt”, mener minister15.7.2025 17:14:54 CEST | Pressemeddelelse
Sidste år udsprang 29 nye virksomheder, eller såkaldte spin-outs, fra forskningsmiljøerne på danske universiteter, som dermed overgår sig selv. Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Christina Egelund: Vi har glemt betydningen af de sproglige kompetencer5.7.2025 16:37:30 CEST | Pressemeddelelse
I dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. I år har 85.508 søgt ind, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Færre vælger at søge ind på en sproguddannelse, hvilket uddannelses- og forskningsministeren kalder bekymrende.
Fyn får ny tandlæge- og tandplejeruddannelse18.6.2025 15:05:11 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har fordelt overskydende midler fra den politiske aftale om Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Resultatet er blandt andet nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet
Nyt initiativ skal få flere afrikanske studerende til Danmark og styrke samarbejdet med afrikanske universiteter13.6.2025 07:36:13 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet lancerer et nyt program på 430 mio. kr., der skal fremme partnerskaber mellem danske og afrikanske universiteter og få flere afrikanske studerende på studieophold i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum