Fest for Fremtidens Faglærte: Tønder Kommune fejrer faglighed og fællesskab
13.5.2025 08:05:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni kl. 17.00 - 19.30 inviterer Tønder Kommune til "Fest for Fremtidens Faglærte" på Campus Tønder – en aften med musik, mad og prisuddelinger til dem, der går forrest i det faglærte Danmark.

Der er god grund til at fejre de unge og voksne, der vælger en erhvervsuddannelse. Deres indsats er vigtig – både for Tønder og for fremtidens arbejdsmarked. Med festen sætter Tønder Kommune fokus på faglig stolthed, gode læringsmiljøer og det fællesskab, der løfter i flok.
Aftenen byder på underholdning, forplejning og ikke mindst hæder og priser til Årets Lærling/Elev 2025 og Årets Læreplads i Tønder Kommune 2025. De to priser gives til personer og virksomheder, der gør en særlig indsats for faglighed, arbejdsglæde og læring i hverdagen.
Festen er gratis og åben for alle med interesse for erhvervsuddannelser – virksomheder, elever, forældre, faglærere og andre med hjerte for fremtidens faglærte. Der er tilmelding senest søndag den 19. maj via www.toender.dk/ffff. Her kan man også læse mere og indstille kandidater til de to priser.
Arrangementet er en del af Tønder Kommunes indsats for at styrke erhvervsuddannelserne og bakke op om rekruttering og bosætning i området.
Tønder Kommune glæder sig til at byde velkommen til en aften i faglighedens og fællesskabets tegn.
Nøgleord
Kontakter
Anita Lundgren FischerUngdommens Uddannelsesvejledning
Tlf:74929292Tlf:21463361anlfi@toender.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Budgetforlig sikrer sund økonomi og investeringer i fremtiden4.9.2026 09:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Budgetforliget for 2027 giver et markant løft til en række væsentlige områder for fremtiden og fællesskabet, således er der særlig prioriteret tiltag omkring bosætning, erhverv, børn og unge, natur, kultur og fritidslivet. Aftalen samler alle partier om en række konkrete investeringer, der styrker udviklingen lokalt, mens økonomien fortsat holdes sund og ansvarlig inden for den økonomiske politik.
Erhvervsvenligheden i Tønder går frem2.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune tager et stort spring frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen går fra en placering som nummer 50 sidste år til nummer 28 i 2026.
Mere end 100 virksomheder er klar: Nu tæller vi ned til Bo- og jobmesse Sønderjylland1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 18. september bliver Tønder samlingspunkt for mennesker, der drømmer om et nyt job, en ny hverdag eller måske et helt nyt liv i Sønderjylland.
De unges mødested åbner dørene25.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 6. september inviterer Tønder Unge- og Kulturråd til åbent hus i Vores Sted på Leos Allé 4 i Tønder. Her kan alle kigge forbi, møde de unge bag stedet og få en hyggelig eftermiddag med musik, havespil, grillpølser og musikquiz.
Musik i gaderne og midlertidige p-forbud: Sådan påvirker festivalen trafikken i Tønder18.8.2026 12:37:48 CEST | Pressemeddelelse
Vær opmærksom på ændrede adgangs- og parkeringsforhold i Tønder by i uge 35.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum