Et særligt hold social- og sundhedsassistenter afslutter deres uddannelse
13.5.2025 08:15:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
For tre år siden blev det muligt at tage hele social- og sundhedsassistentuddannelsen i Viborg. Den 21. maj fejres det første hold, der har gennemført.

20 glade og stolte elever kan den 21. maj 2025kalde sig færdiguddannede social- og sundhedsassistenter, når de dimitterer fra Social- og Sundhedsskolen STV. Som noget helt særligt, er de det første hold, der har gennemført hele uddannelsen i Viborg.
I 2022 indgik Social- og Sundhedsskolen STV og Viborg Kommune nemlig en samarbejdsaftale, der gjorde det muligt at tage hele social- og sundhedsassistentuddannelsen i Viborg.
For mange elever har det været en afgørende faktor, at hele uddannelsen blev udbudt i Viborg Kommune, så de ikke længere skal pendle til Skive for at tage hovedforløbene. Dette har gjort det muligt for flere at tage uddannelsen, lettet deres hverdag og øget motivation.
- Det betød meget for mig, at jeg kunne tage hele uddannelsen i Viborg. Jeg har mand og børn, så min hverdag har hængt bedre sammen, fordi jeg ikke skulle bruge tid på at pendle, siger Lene Viborg Madsen, der en af de første social- og sundhedsassistentelever, der nu afslutter sin uddannelse.
Samarbejdsaftalen har også skabt et bredere og mere tilgængeligt uddannelsesudbud inden for social- og sundhedsområderne i Viborg Kommune.
Flere elever søger ind
Efter muligheden for at tage hele uddannelsen i Viborg Kommune er blevet en realitet, er der sket en markant stigning i optaget på grundforløbet til uddannelsen.
- Vi har fokus på at fastholde - men også tiltrække, elever til social- og sundhedsuddannelsen, da det er et område, hvor vi har brug for dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor glæder vi os over, at vi fik lavet den samarbejdsaftale, så vi bidrager til at øge antallet af kvalificerede medarbejdere inden for velfærdsområderne, udtaler Johannes Vesterby, formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget i Viborg.
Viborg Kommune opfylder nu igen den politiske målsætning for optag af elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen, hvilket er en stor gevinst for kommunens opgaveløsning inden for sundhed og omsorg.
Social- og Sundhedsskolen STVs direktør, Peter Møller Pedersen udtrykker stor tilfredshed med samarbejdsaftalen og de resultater, den har skabt:
- Vi er stolte over at kunne tilbyde hele Social- og sundhedsuddannelsen i Viborg. Det har været en fornøjelse at se, hvordan eleverne har udviklet sig og nu er klar til at bidrage til vores velfærdssamfund. Samarbejdet med Viborg Kommune har været en stor succes, og vi ser frem til at fortsætte med at uddanne dygtige social- og sundhedsassistenter i fremtiden.
Nøgleord
Kontakter
Johannes VesterbyNæstformand for Teknisk Udvalg, formand for Ældre- og Aktivitetsudvalget
Tlf:30 85 89 77jfv@viborg.dkPeter Møller PedersenDirektør Social- og Sundhedsskolen STV
Tlf:20 58 38 73pmp@sosu-stv.dkLene Viborg MadsenDimittend fra Social- og Sundhedsskolen STV
Tlf:20 45 93 71leneviborgmadsen@gmail.comBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Tre mulige placeringer i spil til nyt botilbud18.9.2026 11:50:08 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Sundhedsudvalget i Viborg Kommune har besluttet at arbejde videre med tre mulige placeringer for et nyt botilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nu skal de tre placeringer undersøges nærmere.
Kom med, når Arkitekturens Pris 2026 uddeles - her er de fire nominerede17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire byggerier fra Hjarbæk, Hvidding, Tange og Viborg er nomineret til Arkitekturens Pris 2026. Vinderen kåres 5. oktober på Viborg Rådhus - og du er inviteret med.
Enigt udvalg vil ændre skoledistriktsgrænse og forlænge pavillon-løsning15.9.2026 14:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Distriktsgrænsen skal ændres fra skoleåret 2027/28, så nye elever bosat i bydelen Arnbjerg fremover hører til Søndre Skole. Samtidig har udvalget forlænget lejen af pavillonen på Møllehøjskolen i et år.
Nyt projekt skal styrke vejen til arbejdsmarkedet for ledige grønlændere14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har fået 1.072.000 kroner fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige grønlændere.
Toårigt budgetforlig for Viborg Kommune balancerer vækst og velfærd12.9.2026 00:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Viborg Byråd har fredag den 11. september indgået et budgetforlig, der for første gang rækker to år ud fremtiden. Budgettet prioriterer bl.a. midler til ældre, skoler, dagtilbud, social- og handicapområdet for børn og voksne, og så skal en særlig vækstpakke bl.a. tiltrække flere investeringer til kommunen og understøtte udvikling af erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum