Erhvervsministeren besøger Berlin
12.5.2025 07:45:48 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Verden er præget af uro og EU’s konkurrenceevne er under pres. Derfor er der behov for at stå sammen på tværs af landegrænser. Og når det kommer til europæisk erhvervs- og industripolitik er Tyskland en af Danmarks tætteste allierede.
Og i lyset af at den nye tyske regering blev nedsat for under en uge siden, er erhvervsminister Morten Bødskov i dag rejst til Berlin. Her skal han bl.a. mødes med politikere fra regeringspartierne SPD og CDU, mens han også skal mødes med en række tyske virksomheder.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Verden er forandrer sig dagligt. Og i en tid, hvor USA lukker sig om sig selv, er det vigtigere end nogensinde, at vi rykker tættere sammen med vores naboer. Derfor rejser jeg nu også til Tyskland som det første, efter den nye regering er på plads. Vi skal kigge mod Tyskland, for sammen kan vi bidrage til at få EU’s konkurrenceevne tilbage på ret køl. For Tyskland er en helt central motor i Europa, når der skal frigøres milliarder af euro til vigtige investeringer i forsvar, infrastruktur og energiprojekter. Det er samtidig en unik mulighed for dansk erhvervsliv, som står på spring for at bidrage til den tyske omstilling og oprustning.”
Tyskland er en af Danmarks vigtigste samhandelspartnere. I de første tre måneder af 2025 lød den danske vareeksport til Tyskland på 35 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.
Tysklands direkte investeringer i Danmark lød i 2023 på 62 mia. kr., og Tyskland var derfor det 5. største investorland i Danmark. Tyskland var det 3. største modtagerland for direkte danske investeringer i 2023 med samlede investeringer på 181 mia. kr.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum