Hjerteforeningen skifter fokus
På Hjerteforeningens årlige repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense lørdag blev der ud over et nyt logo præsenteret en ny strategi, der flytter foreningens fokus fra at være en patientforening til at være en sundhedsorganisation.

672.000 danskere lever med hjertesygdom. Hvert år rammes 65.600 danskere af hjertesygdom. Det betyder, at et nyt menneske rammes af hjertesygdom hvert 8. minut. Samtidig dør 1 ud af 5 af en hjertesygdom. Det vil Hjerteforeningen ændre på, og nøglen til det hedder forebyggelse. For rent faktisk kan over 50 procent af hjertesygdomme forebygges.
Det var derfor en gåtur ad nye stier, der lørdag blev indledt på Hjerteforeningens repræsentantskabsmøde og frivilligdag i Odense. En ny strategi med fokus på forebyggelse og et spritnyt logo blev præsenteret for de fremmødte.
Hjerteforeningen har i mange år udadtil og indadtil været opfattet som en patientorganisation, som har varetaget interesserne for mennesker med hjertesygdom, og som har støttet op om og rådgivet dem, der er blevet ramt af hjertesygdom, og deres pårørende.
Dette arbejde fortsætter naturligvis, men med den nye strategi skærper Hjerteforeningen sit fokus på sundhed og forebyggelse og bevæger sig dermed tydeligere i retning af at være en sundhedsorganisation i både indsats og omdømme. Tankegangen drejes rundt, så det først og fremmest kommer til at handle om at give danskerne flere sunde leveår og reducere behandlingsbehovet mest muligt.
Det blev præsenteret i form af en ny vision, hvor målet er at kæmpe for hjertesunde liv for alle - både dem, der er ramt af hjertesygdom, dem, der står ved siden af, og dem, der endnu ikke er ramt.
Udfordret hjertesundhed
Danskernes hjertesundhed er udfordret, flere lever længere med hjertesygdom, og sundhedsvæsenet er under pres. De store udfordringer skal løses i fællesskab og måske på helt nye måder. Derfor ønsker Hjerteforeningen at styrke fokus på samarbejde og skabe forandringer og resultater sammen med andre.
Strategiskiftet indebærer tre ambitioner, der handler om:
- Engagement af Danmark i kampen for en hjertesund fremtid – fx gennem et øget fokus på involvering af frivillige og samarbejder med virksomheder, fonde og andre partnere.
- Sikring af de bedste rammer for et hjertesundt liv – fx via forskning og viden samt en folkesundhedslov med fokus på blandt andet mulighederne for mere bevægelse.
- Inspiration af flere til at leve hjertesundt – fx via øget oplysning om risikofaktorerne ved nikotinprodukter, alkohol og ultraforarbejdede fødevarer og vigtigheden af sund kost og bevægelse samt støtte til dem, der er ramt af hjertesygdom, pårørende og hjertebarnsfamilier.
Spritnyt logo
I tæt forening med strategiskiftet blev der lanceret et nyt, moderne logo, der skal symbolisere, at Hjerteforeningen udgør de rammer, der skal hjælpe danskerne med at passe på det dyrebareste, vi har, nemlig hjertet, så vi alle kan leve det sunde, lange og gode liv, vi drømmer om.
Formandens beretning og valg til bestyrelsen
Ud over præsentationen af den nye strategi og det nye logo fremlagde formand Lars Vinge Frederiksen sin beretning for året, og her kunne han fortælle, at Hjerteforeningen i 2024 har anvendt 107,5 mio. kr. på foreningens fire formål: forskning, patientstøtte, forebyggelse og interessevaretagelse.
På repræsentantskabsmødet var der genvalg til følgende bestyrelsesmedlemmer, der var på valg i år:
Kasper Rossing (mandat: sundhedsfaglig)
Charlotte Rønhof (mandat: samfundslivet bredt)
Thomas Christensen-Degn (mandat: samfundslivet bredt)
Mads Lind (mandat: medarbejdervalgt repræsentant)
Følgende blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen:
Nadja Christensen (mandat: aktiv i lokalforening/klub)
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med såvel den hidtidige formand, Lars Vinge Frederiksen, som den hidtidige næstformand, Kasper Rossing.
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669930kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjerteforeningens Forskningspris gives til stort studie af nyfødtes hjerter13.3.2025 13:05:39 CET | Pressemeddelelse
Ved Hjerteforeningens store arrangement ’Sammen om hjertet’ blev Hjerteforeningens Forskningspris uddelt. Prisen gik i år til Copenhagen Baby Heart, som er en stor befolkningsundersøgelse med fokus på det nyfødte barns hjerte.
Birthe Kjær uddelte Hjerteprisen til børnehjerteambulatorier12.3.2025 17:17:01 CET | Pressemeddelelse
Sangerinden Birthe Kjær, som er ambassadør for Hjerteforeningen, stod for uddelingen af Hjerteprisen til repræsentanter fra Danmarks tre største børnehjerteambulatorier, da eventet ’Sammen om hjertet’ i dag fandt sted.
Forskningsprojekt med hjertestartere når stort mål23.2.2025 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forskningsprojektet NordStart, som blev lanceret for knap to år siden, når i disse dage sit første store mål. 280 nye hjertestartere – placeret efter en avanceret algoritme – er nu sat op i Region Nordjylland.
Kender du Årets Hjerteredder 2025?22.1.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen kårer i samarbejde med Østifterne hvert år Årets Hjerteredder. Nu er tiden inde til at indstille kandidater til årets pris.
Nytårsmarch: Start det nye år med en lokal gåtur27.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjerteforeningens nytårsmarch er et nemt og enkelt startskud til dig, der gerne vil røre dig mere i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum