Ny skatteregel gør igen forældrekøb interessant
11.5.2025 08:00:00 CEST | Jyske Bank A/S | Pressemeddelelse
Det er ikke hver dag, at skattereglerne giver dig mulighed for at slippe billigere i skat. Men Jyske Banks formueøkonom har regnet efter og viser dig her de nye muligheder.

En ændring i skattereglerne giver forældre mulighed for at spare store beløb i skat. Jyske Banks formueøkonom, Bettina Brask, har dykket ned i lovgivningen og giver her et overblik over, hvordan forældre potentielt kan spare mange titusinder af kroner i skat og samtidig hjælpe de unge ind på boligmarkedet.
”Med den nye lovgivning kan forældre nu vælge at udskyde tidspunktet for, hvornår de betaler skatten af en mulig boliggevinst på et forældrekøb. Der er mange penge at hente, men der er også nogle krav, som skal indfries for at kunne opnå den store skatterabat”, siger Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank.
Hvad kan man spare på ny ordning?
Det smarte med den nye lovgivning er, at når forældre vælger at sælge forældrekøbet, kan de undgå at betale en høj skat af salgsgevinsten her og nu, og i stedet vente med at få gevinsten udbetalt på et senere tidspunkt til en langt lavere skatteprocent fx bundskat.
Jyske Banks formueøkonom har lavet et regnestykke, der illustrer, hvor meget der kan spares med den nye skatteordning. Hvis man fx sælger et forældrekøb med en gevinst på 1 million kroner, vil forældrene i sidste ende kunne få 140.000 mere i hånden, hvis boligen er ejet gennem en virksomhedsskatteordning, og man stod til at betale 56 procent skat af gevinsten. Men med den nye mulighed kan forældrene i stedet flytte pengene til en ophørspension og i bedste fald få dem udbetalt til 37 procent skat.
Der er dog, som sagt, nogle kriterier, der skal være indfriet, hvis ovenstående finte skal kunne lade sig gøre.
Hvad kræves der?
For at forældrekøbslejligheden kommer ind under den nye regel om aktiv udlejningsejendom, skal du opfylde nogle betingelser:
- Ejeren (familien) besidder direkte eller indirekte en ejerandel af den faste ejendom på mere end 50 procent eller råder over mere end 50 procent af stemmerne i den virksomhed, der ejer den faste ejendom.
- Ejer skal selv stå for indgåelse af aftaler af væsentlig økonomisk betydning for driften.
- Aktiv udlejning og ejerskab i minimum 1 år.
Udover de ovennævnte krav skal forældrene derudover også opfylde nogle regler for at starte en ophørspension, hvor gevinsten fra salget skal stå med henblik på at opnå skattefordelene.
Kravene indebærer:
- At man er fuld skattepligtig i Danmark og mindst 55 år, når ejendommen videresælges.
- At den solgte virksomhed var en aktiv erhvervsmæssig virksomhed. Den nye lov gør, at ejendomsudlejning anses for noget aktivt og ikke passivt. Dette er ændringen i pengetaksreglen.
- At man udlejer ejendommen eller har anden virksomhed i mindst ti år af de seneste 15 år før salget.
Men inden man benytter sig af muligheden, så vil Jyske Banks formueøkonom, Bettina Brask anbefale, at man får en individuel rådgivning, da pensionen kan have indflydelse på offentlige ydelser.
Facts om forældrekøb:
- 1 januar 2021 fjernede man fra politisk hold et højt rentefradrag, der gjorde forældrekøb mindre attraktivt med argumentet om, at det skabte ulighed og pressede priserne op i storbyerne.
- I Danmark er der 27.000 forældrekøb i Danmark.
- Forældreløb udgør i dag 9 procent af ejerlejlighederne i henholdsvis København og Aarhus.
- Andelen af forældrekøb er højere blandt de mindre ejerlejligheder.
Kilde: Danmarks Statistik.
Kontakter
Susanne FaberPressechef
Tlf:+45 26 29 11 29sfab@jyskebank.dkBilleder
Om Jyske Bank A/S
Jyske Bank A/S er det næststørste danskejede pengeinstitut med 88 afdelinger i hele landet og cirka 4.000 medarbejdere. Banken tilbyder finansielle løsninger til privat- og erhvervskunder og er ejer af realkreditselskabet Jyske Realkredit og af leasingselskabet Jyske Finans, der tilbyder leasing af biler og maskiner. Jyske Bank har cirka 140.000 aktionærer. www.jyskebank.dk
Følg pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Jyske Bank A/S
Hvad sker der, hvis din løn pludselig forsvinder?15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er et spørgsmål, som de fleste ikke bryder sig om. Og endnu flere kender ikke svaret og konsekvenserne. Vi bruger tid på at planlægge pensionstilværelsen, men hvad sker der, hvis sygdom eller en ulykke pludselig gør det umuligt at arbejde?
Københavnerlejlighed kan veksles til drømmevilla: Få over 1.000 kvadratmeter for samme pris7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De markante prisstigninger på ejerlejligheder i København har gjort mange lejlighedsejere til millionærer på papiret. For nogle åbner det døren til en boligdrøm, der tidligere var uden for rækkevidde: Parcelhuset med have, plads og flere kvadratmeter.
Jyske Bank udpeger ny bankdirektør for Digitalisering og Drift4.9.2026 08:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Efter ti gode år i direktionen - og senest i spidsen for Digitalisering og Drift - giver bankdirektør Peter Schleidt stafetten videre til Klaus Naur pr. 1. oktober 2026. Bankens nye direktør kender organi-sationen særdeles godt, og han har siden februar kørt et tæt ledelsesmæssigt parløb med Peter Schleidt.
Jyske Bank køber Formuepleje A/S2.9.2026 08:06:29 CEST | Pressemeddelelse
Jyske Bank indgår bindende aftale om overtagelse af 100% af aktierne i Formuepleje A/S. Med opkøbet vil banken accelerere sin vækst inden for kapital- og formueforvaltning samt styrke sin position blandt de mest formuende kunder. Opkøbet er bl.a. betinget af relevante myndigheds-godkendelser.
Seks ud af ti unge føler økonomisk utryghed: Det kan gå ud over trivslen på studiet1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af unge er i disse uger startet på en videregående uddannelse. Men for mange følger økonomisk usikkerhed med studiestarten. Ny undersøgelse fra Jyske Bank viser, at knap seks ud af ti unge mellem 18 og 34 år oplever økonomisk utryghed i hverdagen, og det kan få konsekvenser langt ud over økonomien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

