Den juridiske hjørnesten i DLG, Robin Philip, fylder 60 år.

Den advokat-uddannede Robin Phillip fik sin første sag for DLG som helt ung advokatfuldmægtig i 1991. Det var den såkaldte paragraf syv sag, hvor en række medlemmer blev ekskluderet og rejste et erstatningskrav mod DLG. Sagen vedrørte EU-ret, der var Robin Philips speciale fra universitet. DLG vandt sagen, og lige siden har Robin Philip været DLG’s trusted advisor.
Han var med i 2002, da et konsortium af grovvareselskaber købte KFK, og siden har han været med til over 100 køb og salg af virksomheder – herunder etableringen af de strategiske partnerskaber med Lantmännen og købet af Team i Tyskland.
Mens Robin Philip rådgav DLG, blev han optaget som partner i Bruun & Hjejle i 1998. Herfra var han med som juridisk rådgiver på en række ikoniske sager såsom stiftelsen af Rejsekortet, opsplitningen af KMD mellem KL og Danske Regioner samt salget af Danisco Sugar, ligesom han var advokat for Molslinen i forbindelse med deres turn-around. I 2018 fik han og DLG så endelig papir på forholdet, da Robin Philip skrev under på kontrakt som Vicekoncerndirektør i koncernen.
”Da jeg skiftede til DLG i 2018, var det ikke mindst på grund af min særlige relation til selskabet og dets ledelse. Vi var tætte, og jeg har altid godt kunnet lide kulturen, og de mennesker, som har dannet kulturen. Det har været et meget tillidsfuldt samarbejde, det har været ligetil og to the point.”
Robin Philip er medlem af en selvbestaltet løbeklub, og han er ivrig motionist. Særlig skisport og sejlsport bliver prioriteret. Og så var der nær gået galt med den juridiske karriere. Han var under uddannelsen træt af faget, og derfor tog han tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen med praktik hos Se og Hør, hvor han bl.a. skrev en artikel om Blekingegade-sagen. Alligevel endte han på den juridiske bane grundet ansættelse hos advokatkontoret Hjejle Gersted & Mogens, som i dag er Bruun & Hjejle. Karrieren tæller også en master-grad fra det Europæiske Universitetsinstitut samt en række både tidligere og nuværende bestyrelsesposter.
Kontakter
DLG’s pressevagt
Tlf:+45 2835 1044www.dlg.dk/Om-DLG/PresseOm DLG
DLG-koncernen er en førende europæisk virksomhed, der opererer inden for de tre forretningsområder Food, Energy & Hosuing, og derigennem opfylder nogle af de mest basale behov hos mennesker og samfund. Virksomheden er et andelsselskab ejet af 25.000 danske landmænd. Selvom vi har danske rødder, har vi et globalt udsyn. Fra tidligere udelukkende at operere i Danmark er DLG-koncernen vokset markant de seneste 20 år og vi er i dag 7.000 medarbejdere, har aktiviteter i 18 lande og salg til 70 lande over hele verden.
Drevet af vores ønske om at muliggøre en bedre fremtid for kommende generationer, udvikler og leverer vi løsninger og produkter, der kan hjælpe vores kunder og ejere med at omstille sig til en grønnere fremtid, samtidig med at vi transformerer vores egen drift
I 2024 havde DLG-koncernen en omsætning på 60 mia. kr., hvilket gør os til en af Danmarks største virksomheder målt på omsætning. Cirka 65 % af vores omsætning genereres i Tyskland, som er vores største marked.
Følg pressemeddelelser fra DLG Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DLG Group
DLG opjusterer forventningerne til høsten 202513.8.2025 10:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Siden fredag har der været travlhed i marken hos landmændene og på DLG’s lokationer. Dermed er den danske høst samlet set over halvt i hus, og DLG forudser nu, at høsten bliver endnu bedre end forventet med flotte udbytter og god kvalitet.
Nu kommer det gode høstvejr: DLG melder alt klar til at få høsten i hus6.8.2025 12:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Efter en uge med ustadigt vejr, hvor det har været svært for landmændene at få gang i mejetærskerne, så ændrer billedet sig den kommende tid. Vejrudsigterne lover godt høstvejr, og det kommer på det helt rigtige tidspunkt for landmændene. Afgrøderne er de fleste steder i landet helt klar, og nu skal høsten i hus. ”Vi er klar, og tror på en god høst. Prognoserne for udbytterne er gode. Efter to høstår under middel, så tror vi i DLG på, at i år bliver et over middel år. Det er godt for landmændene, DLG og for samfundsøkonomien,” siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark, DLG Group. På nuværende tidspunkt har DLG i Danmark fået rundt regnet 25 procent af det forventede høstudbytte leveret ind fra markerne. Den kommende uge tror man på, at hovedparten af udbyttet vil blive leveret fra landmændene. Karsten Espensen, Segmentdirektør Nord: ”Det kommer til at betyde travlhed overalt. Vi er godt forberedte, og vi har prøvet det før. Det her er højtiden i et andelsselskab som DLG
Morten Riber Pryds bliver ny Group CFO i DLG Group6.8.2025 11:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. november tiltræder Morten Riber Pryds som Group CFO i DLG Group. Han overtager posten fra Christina Nielsen, der efter nøje overvejelser har besluttet at træde tilbage fra rollen for at forfølge en ny mulighed tættere på sit hjem og sin familie.
Efter vildt vejr og inden næste regnskyl: DLG forudser stor høstdag29.7.2025 09:24:46 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge væltede regnen ned over store dele af Danmark, og tirsdag aften forventes et nyt regnvejr at sætte ind. Det skaber travlhed for landbruget, der skal høste så meget som muligt, inden regnen kommer. Derfor forventer DLG, at tirsdag bliver en stor høstdag.
Tidlig dansk høst: Landmand i Sønderjylland indleverer det første læs korn1.7.2025 12:26:57 CEST | Pressemeddelelse
På DLG’s afdeling i Sundeved nær Sønderborg er det første læs korn indleveret. Dermed er den danske høst kickstartet 10 dage tidligere end et normalt år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum