Felthospital i Gaza fylder 1 år: ”Vi håber, at der en dag ikke længere er brug for det”

Trætte teltduge, koncentrerede medarbejdere, frivillige, der bevæger sig rundt mellem patienterne. I et år har personalet på felthospitalet i Gaza set glimt af håb, når et barn er kommet til verden, men har også mødt sørgende familiemedlemmer og udmattede indbyggere, der kæmper for at holde sig på benene.

Røde Kors i Danmark har sammen med den Internationale Røde Kors Komité (ICRC), Palæstinensisk Røde Halvmåne og 13 andre nationale Røde Kors-selskaber været med til at åbne felthospitalet i Rafah, Gaza.

”Det er selvfølgelig med blandede følelser, at vi markerer, at Felthospitalet har været åbent i et år. Vi har behandlet over 80.000 patienter i den tid – men det er jo aldrig meningen, at et felthospital skal være permanent,” lyder det fra Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors i Danmark.

”Vi er taknemmelige for vores kollegaer, der hver dag knokler for at redde liv. Men vi mærker også deres udmattelse – især efter våbenhvilen udløb, hvor de fik et pusterum i både deres hverdag og på hospitalet. Nu er byrden endnu tungere.”

Arbejder under ubegribelige forhold
På felthospitalet arbejder både lokale og internationale læger, sygeplejersker og øvrigt personale side om side for at redde børn og voksne, der er kommet til skade. Danske Susanne Norby Bojesen var i efteråret 2024 udsendt af ICRC til felthospitalet i seks uger, hvor hun arbejdede som børnesygeplejerske.

”Alle vores lokale kollegaer arbejder under fuldstændigt ubegribelige forhold. Størstedelen er blevet fordrevet flere gange og bor under hullede presenninger. Mange har flere timers transport til og fra felthospitalet,” fortæller Susanne, der til dagligt arbejder på Herlev og Gentofte Hospital. 

”Nogle af mine lokale kollegaer mistede hele familier på en enkelt aften. De har ikke elektricitet eller vand eller mad til at brødføde deres børn eller ældre familiemedlemmer. Alligevel møder de på arbejde for at hjælpe.”

Felthospital er midlertidigt
Felthospitalet blev åbnet, fordi størstedelen af sundhedsvæsenet i Gaza var ødelagt, forklarer Anders Ladekarl.

”Meningen med felthospitalet var, at det skulle redde liv, indtil hospitaler og sundhedsklinikker kunne blive genopbygget. Det har aldrig været tænkt til at skulle blive en central del af sundhedssystemet i Gaza,” siger Anders Ladekarl og fortsætter:

”Vi er nødt til at insistere på at bevare håbet. Lige nu består det i at tro på, at der en dag ikke længere er behov for vores felthospital i Gaza.”