Døde bakterier kan redde mange liv
9.5.2025 11:13:33 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.

Blodforgiftning er en alvorlig og livstruende sygdom, som hvert år koster tusindvis af særligt ældre danskere livet. Ved mistanke om blodforgiftning er det afgørende hurtigt at give den rette behandling med antibiotika. En effektiv antibiotisk behandling kræver dog, at lægerne ved, hvilken type infektion, der er tale om, og derfor er hurtig og præcis diagnosticering afgørende for patientens behandling og i sidste ende overlevelseschancer. I en ny videnskabelig artikel viser forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, at den nye DNA-test kan påvise de samme bakterier som den traditionelle bloddyrkningsmetode. Samtidig kan den nye metode identificere et langt bredere spektrum af bakterier og potentielt væsentligt hurtigere.
- Når vi leder efter DNA fra bakterier i blodbanen, er det en meget lille nål i en meget stor høstak. Derfor har vi udviklet avancerede metoder i laboratoriet til at fange det relevante DNA, som muliggør en præcis diagnose. Når vi har fanget DNA’et afkodes det med sekventering og algoritmer, der fortæller os, hvilken mikroorganisme der er skyld i blodforgiftningen, så patienten kan få en målrettet behandling, siger ph.d.-studerende Morten Eneberg Nielsen fra AAU.
Kæmpe potentiale
Forskerne har arbejdet tæt sammen med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor der er begejstring for perspektiverne i den nye metode.
- Med yderligere optimering vil vi kunne diagnosticere blodforgiftning hurtigere, og det kan få stor betydning for patienterne. En tidligere og mere præcis behandling kan forbedre patientforløbet, og forkorte indlæggelsestiden og i sidste ende redde liv. Derfor er der al mulig grund til at være positiv for perspektiverne i projektet, siger Hans Linde Nielsen, forskningsansvarlig overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Positive sideeffekter
Udover den livreddende hurtige diagnosticering har den nye DNA-test også potentiale til at mindske den generelle antibiotikaresistens, fordi lægerne kan slå blodforgiftningen ned uden at bruge bredspektret antibiotika. Projektet har netop modtaget en bevilling på tre mio. euro fra BioInnovation Institute til at sikre, at den nye diagnosticeringsmetode hurtigst muligt kommer patienter på hospitalerne til gode.
Yderligere info:
Læs den videnskabelige artikel hos American Society for Microbiology.
Kontakt:
Morten Eneberg Nielsen, ph.d.-studerende Aalborg Universitet, tlf.: 23658557, menie@bio.aau.dk
Hans Linde Nielsen, forskningsansvarlig overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, tlf.: 97665423, halin@rn.dk
Simon Danneskiold-Samsøe, journalist AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 31157533, ssd@adm.aau.dk
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Aalborg Universitet er Europas bedste inden for energiforskning21.5.2026 12:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Ny international ranking placerer Aalborg Universitet helt i top i Europa og blandt verdens førende universiteter på energiområdet – en anerkendelse, der understreger universitetets styrkeposition i den grønne omstilling.
Ny rapport: udsatte boligområder i stor forandring21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aalborg Universitet (AAU) viser, at omdannelserne af Danmarks 15 mest udsatte boligområder er i gang med at ændre både boligområder og beboersammensætning markant. Forandringerne lever op til politikernes målsætning, men samtidig skaber de utryghed, tab af fællesskaber og nye sociale skel.
Én blodprøve kan bane vejen for mere effektiv behandling af lungekræft20.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort og internationalt forskningsprojekt med Aalborg Universitet i spidsen skal ved hjælp af kunstig intelligens udvikle en digital tvilling, der kan forudsige, hvordan lungekræft udvikler sig hos den enkelte patient. Det vil give læger et langt bedre beslutningsgrundlag for behandlingen.
Artikel i Nature Reviews: Standardbehandling svigter de mest smerteplagede patienter18.5.2026 06:01:51 CEST | Pressemeddelelse
I en oversigtsartikel i Nature Reviews Rheumatology giver forskere fra Aalborg Universitet en forklaring på, hvorfor standardbehandlinger ikke er løsningen for alle med kroniske smerter. Smerterne opstår typisk ikke ét sted i kroppen, men i et komplekst samspil mellem krop, hjerne og psykosociale faktorer.
Husk servicefradraget: Reparation af hårde hvidevarer sparer både Co2 og kroner13.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt for både bankkonto og klima, hvis du husker at bruge servicefradraget. Og du kan lige nå det inden fristen udløber 20. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum